I den første drøm jeg fik
den døde mand han til mig gik
-så vide da gange der ord af
han sagde du skal fare til Hedeby
der bor alle mine frænder ni
min fader og moder
min søster og yngste broder
der bor Kristine min væne viv
hun forrådte mig mit unge liv
Kristine med hendes møer fem
de kvalte mig i silke seng
de bandt mig til et knippe hø
og førte nig over vilden høj
-så vide da ganger der ord af
knippe hø og førte over på
vilden høj
den samme svend jeg troede bedst
han rider nu min gode hest
-så vide da gange der ord af
han sladrer over bredden bord
og spotter mine børn med grimme ord
han spotter dem med deres far er død
og giver dem så liden brød
han går med min sølver kniv
og sover hver nat med min væne viv
så er du mand ud af min æt
så skal du føre min sag i rette
-så vide da gange der ord af
af min æt så skal du føre min sag i rette
jeg vågnede af den drøm så brat
gravede op den døde mand samme nat
jeg satte ham op på min hest
så red vi som vi kunne bedst
da vi kom til Kristines gård
jeg satte den døde mand ved bord
den svend han fik så ondt et mod
at blodet sprang fra hjerte rod
er du Kristine ved dette værk kendt
så skal du blive på bålet brændt
-så vide da gange der ord af
dette værk kendt så skal du blive
på bålet brændt
hendes unge liv i jern blev spændt
inden maj dag lå hun på bålet brændt
-så vide da gange der ord af
jern blev spændt inden maj dag lå hun
på bålet brændt
den døde mand han til mig gik
-så vide da gange der ord af
han sagde du skal fare til Hedeby
der bor alle mine frænder ni
min fader og moder
min søster og yngste broder
der bor Kristine min væne viv
hun forrådte mig mit unge liv
Kristine med hendes møer fem
de kvalte mig i silke seng
de bandt mig til et knippe hø
og førte nig over vilden høj
-så vide da ganger der ord af
knippe hø og førte over på
vilden høj
den samme svend jeg troede bedst
han rider nu min gode hest
-så vide da gange der ord af
han sladrer over bredden bord
og spotter mine børn med grimme ord
han spotter dem med deres far er død
og giver dem så liden brød
han går med min sølver kniv
og sover hver nat med min væne viv
så er du mand ud af min æt
så skal du føre min sag i rette
-så vide da gange der ord af
af min æt så skal du føre min sag i rette
jeg vågnede af den drøm så brat
gravede op den døde mand samme nat
jeg satte ham op på min hest
så red vi som vi kunne bedst
da vi kom til Kristines gård
jeg satte den døde mand ved bord
den svend han fik så ondt et mod
at blodet sprang fra hjerte rod
er du Kristine ved dette værk kendt
så skal du blive på bålet brændt
-så vide da gange der ord af
dette værk kendt så skal du blive
på bålet brændt
hendes unge liv i jern blev spændt
inden maj dag lå hun på bålet brændt
-så vide da gange der ord af
jern blev spændt inden maj dag lå hun
på bålet brændt