Jeg kan li' at ryge pinde, men jeg får vinterdepressioner,
kæmper med et sygt sind og alle mine indre dæmoner,
lad mig forklare det for jer, det er barske løjer når,
en utro pige kan gi' mig paranoia, for hjertet bli'r mindre,
følelserne færre jeg er færdig med finker,
men har da lært at det med kærlighed stinker,
så er det op på hesten igen og stram ballerne,
men det fremkalder frygt for ild brænder naller,
og jeg er påpasselig men ingen passer på Pac,
når jeg puffer på pinden og pot, hash og tobak,
imens jeg udtænker teorier for konspirationer,
holder et vågent øje, selv med mine homeboys,
paranoid eller bare stupid hvor sku jeg vide det fra,
der er ingen der har givet mig svar, så jeg er fyldt med nok vrede,
men jeg skider det bare et stykke og stoler ik på nogen,
og ser kun skjulte mikrofoner (blir det her optaget?)
Det står klar jeg desperat, skæv og stenet,
men hvad er meningen med livet kan ik finde den,
mister snart besindelsen går blind igennem livet,
med en pind i den ene hånd og håber jeg snart år medvind igen
Hvem sagde sand lykke ikke er svær at finde
Hvem sagde kærlighed gør dig stæreblind
Hvem sagde det var fedt at være alene
Hvem sagde jeg skulle slappe af for der er værre ting
Og hvem sagde for evigt, det ikke til at tro
at det vi havde sammen det bare var en illusion
Sådan hvordan kunne du, og hvordan kunne jeg
Være så dum og tro at jeg ikke kunne leve uden dig
Ryger jeg en blund går det galt i de der negative tanker,
det så ondt og brutalt, minder mig om mit liv, det mangler noget fundamentalt,
måske en kvinde ku' redde mig, fra den drejning tingene har taget,
måske hun kunne forandre alt
fordi jeg mindes det stadig, inden jeg havde angstanfald,
og frem for alt inderst ingen vrede, der var slet ingen ballade,
før sindet blev skadet, og selvskrevet i helvede,
før alt var f*****, for nu er sjælefred en sjældenhed
jeg selvglad og selvfed, og sækken selvmedlidende,
men elsker livet så mon ikke det med tiden vil forsvinde,
det nok en periode jeg skal gennemgå og vente på, det vender
inden det ender for det let at blive grebet af panik
jeg satser på en skønne dag at skille med af med mine skeletter i skabet
før jeg spjætter i rebet og mærker det snerper til,
for livets mening er der det bare af og til lidt svært at se
skyldes det pinde skyldes det vrede skyldes det had, til hende
at jeg er så følelsesladet jeg ville ønsk jeg havde været mindre naiv
og ikke lade en enkelt kvinde ændre mit liv
Hvem sagde sand lykke ikke er svær at finde
Hvem sagde kærlighed gør dig stæreblind
Hvem sagde det var fedt at være alene
Hvem sagde jeg skulle slappe af for der er værre ting
Og hvem sagde for evigt, det ikke til at tro
at det vi havde sammen det bare var en illusion
Sådan hvordan kunne du, og hvordan kunne jeg
Være så dum og tro at jeg ikke kunne leve uden dig
Ingen af os får lov at få ro før dette kaos er over vi er to,
men kun én med kærestesorger -- din so
nej undskyld det mit tyndslidte sind der snakker
men det en mindre bagatel blandt de ting som jeg har været igennem
jeg kan stadig ikke glemme dig, men hvis jeg ku'
havde alting været så nemt fordi jeg er tæret for kræfter
det svært at betragte dig med positive ord
så lad være med at kontakte mig
gik du fordi jeg er luddoven og ude i tovene
det bare et skud i tågen men jeg tænker sku da over det
og nu forstår jeg det slet ikke var min f****** fejl
du ik havde nok i mig så hey hvorfor bebrejde
mig selv når jeg jo egentlig holdt mig på måtten
f*** forklaringer det klart at jeg fortolker det sådan når du
uskyldig udadtil det typisk du skal stille det sådan op
men du lige så psykisk ustabil,
tryghedsnarkoman, lystløgner, pyntedukke
du på jagt efter bekræftelse og syndebukke
fra mand til mand med et mønster der gentages
og grunden til jeg ikke ønsker dit venskab
Så hvordan kunne vi...
kæmper med et sygt sind og alle mine indre dæmoner,
lad mig forklare det for jer, det er barske løjer når,
en utro pige kan gi' mig paranoia, for hjertet bli'r mindre,
følelserne færre jeg er færdig med finker,
men har da lært at det med kærlighed stinker,
så er det op på hesten igen og stram ballerne,
men det fremkalder frygt for ild brænder naller,
og jeg er påpasselig men ingen passer på Pac,
når jeg puffer på pinden og pot, hash og tobak,
imens jeg udtænker teorier for konspirationer,
holder et vågent øje, selv med mine homeboys,
paranoid eller bare stupid hvor sku jeg vide det fra,
der er ingen der har givet mig svar, så jeg er fyldt med nok vrede,
men jeg skider det bare et stykke og stoler ik på nogen,
og ser kun skjulte mikrofoner (blir det her optaget?)
Det står klar jeg desperat, skæv og stenet,
men hvad er meningen med livet kan ik finde den,
mister snart besindelsen går blind igennem livet,
med en pind i den ene hånd og håber jeg snart år medvind igen
Hvem sagde sand lykke ikke er svær at finde
Hvem sagde kærlighed gør dig stæreblind
Hvem sagde det var fedt at være alene
Hvem sagde jeg skulle slappe af for der er værre ting
Og hvem sagde for evigt, det ikke til at tro
at det vi havde sammen det bare var en illusion
Sådan hvordan kunne du, og hvordan kunne jeg
Være så dum og tro at jeg ikke kunne leve uden dig
Ryger jeg en blund går det galt i de der negative tanker,
det så ondt og brutalt, minder mig om mit liv, det mangler noget fundamentalt,
måske en kvinde ku' redde mig, fra den drejning tingene har taget,
måske hun kunne forandre alt
fordi jeg mindes det stadig, inden jeg havde angstanfald,
og frem for alt inderst ingen vrede, der var slet ingen ballade,
før sindet blev skadet, og selvskrevet i helvede,
før alt var f*****, for nu er sjælefred en sjældenhed
jeg selvglad og selvfed, og sækken selvmedlidende,
men elsker livet så mon ikke det med tiden vil forsvinde,
det nok en periode jeg skal gennemgå og vente på, det vender
inden det ender for det let at blive grebet af panik
jeg satser på en skønne dag at skille med af med mine skeletter i skabet
før jeg spjætter i rebet og mærker det snerper til,
for livets mening er der det bare af og til lidt svært at se
skyldes det pinde skyldes det vrede skyldes det had, til hende
at jeg er så følelsesladet jeg ville ønsk jeg havde været mindre naiv
og ikke lade en enkelt kvinde ændre mit liv
Hvem sagde sand lykke ikke er svær at finde
Hvem sagde kærlighed gør dig stæreblind
Hvem sagde det var fedt at være alene
Hvem sagde jeg skulle slappe af for der er værre ting
Og hvem sagde for evigt, det ikke til at tro
at det vi havde sammen det bare var en illusion
Sådan hvordan kunne du, og hvordan kunne jeg
Være så dum og tro at jeg ikke kunne leve uden dig
Ingen af os får lov at få ro før dette kaos er over vi er to,
men kun én med kærestesorger -- din so
nej undskyld det mit tyndslidte sind der snakker
men det en mindre bagatel blandt de ting som jeg har været igennem
jeg kan stadig ikke glemme dig, men hvis jeg ku'
havde alting været så nemt fordi jeg er tæret for kræfter
det svært at betragte dig med positive ord
så lad være med at kontakte mig
gik du fordi jeg er luddoven og ude i tovene
det bare et skud i tågen men jeg tænker sku da over det
og nu forstår jeg det slet ikke var min f****** fejl
du ik havde nok i mig så hey hvorfor bebrejde
mig selv når jeg jo egentlig holdt mig på måtten
f*** forklaringer det klart at jeg fortolker det sådan når du
uskyldig udadtil det typisk du skal stille det sådan op
men du lige så psykisk ustabil,
tryghedsnarkoman, lystløgner, pyntedukke
du på jagt efter bekræftelse og syndebukke
fra mand til mand med et mønster der gentages
og grunden til jeg ikke ønsker dit venskab
Så hvordan kunne vi...