Det er sgudda godt nok utroligt hvad musik kan gøre ved folk, hva'? Jeg hørte engang om den her bette pige - ja, hvad har hun været, ja, hun har sgu ikke været mere end fem år gammel. Hun havde fanden'nælme allerede lært at sætte en af sin fars gamle plader på grammofonen. Det var en gammel syvtommer single. Hendes bedste ven henne fra børnehaven ku' altså godt nok lave så noget musik med munden I ved - så hun spurgte ham, om han ikke kun lave den der sang for hende - og det ku' han sgu!
Men så en dag så blev den gamle single ridset, og det var fanme kritisk, det var sgu så'n een man lige ku' gå hen og købe i hvilken som helst pladeforretning. Hendes veninde kendte en diskjockey, han havde en lejlighed fyldt med plader og pis og lort - som om han ku' hjælpe hende, sådan som han maltrakterede sine egne plader! Han sagde at liiige dén der, den havde han nu altså godt nok ikke på lager - men han kunne da lave den til hende igen. Ja, altså ikke pladen, men melodien. Det troede hun fanme ikke på. Men, det ku' han godt!
Men så en dag så blev den gamle single ridset, og det var fanme kritisk, det var sgu så'n een man lige ku' gå hen og købe i hvilken som helst pladeforretning. Hendes veninde kendte en diskjockey, han havde en lejlighed fyldt med plader og pis og lort - som om han ku' hjælpe hende, sådan som han maltrakterede sine egne plader! Han sagde at liiige dén der, den havde han nu altså godt nok ikke på lager - men han kunne da lave den til hende igen. Ja, altså ikke pladen, men melodien. Det troede hun fanme ikke på. Men, det ku' han godt!