ROTTEFÆNGEREN
Rotterne kom krybende et efterår og åd sig federe som vinteren skred frem
de gnaved under gulve og gav aldrig byen ro, for bag panelerne i pæne hjem
ku´ man høre rotterne der åd og skreg
næste gang så bider de i dig og mig
åh ja alle nætterne vi lå - hjælp os hvordan skal det gå
i værtshuset Den røde Hane sad en fremmed med en fjer i hatten og en kappe sort
hans øjne strålede han skålede og lo: hvad vil I gi hvis jeg får rotterne bort
alt hvad du forlanger skal du få
gi´mig hatten fyldt med guld så er det ok !
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
den fremmede fandt sin fløjte, rotterne de myldred ud på torvet lokket af en mærklig melodi
piled gennem Nørreport og peb og fulgte ham til floden der blev tyk og grå af rottelig
byen dansede og drak
konerne og pigerne sukkede tak
åh ja alle nætterne vi lå - ensomme på sengestrå
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
borgmesteren var rød af raseri
da den fremmede kom efter sit guld
du spilled kun en simpel melodi
og nu vil du ha hatten fuld
byråd og borgmester råbte nej
rottefængeren svor en hævn og gik sin vej
rottefrie år er fede, tiden flyver, mennesker glemmer, atter var den varme sommer her
alle sov for åbne vinduer da en morgen vinden bar en fløjte melodi der lød så sær
byens unger jublede og skreg
rottefænger rottefænger - vi elsker dig
åh ja alle nætterne vi lå - børn nu skal I med mig gå
da de voksne vågnede var byen tom og børneløs og stille,det eneste man fandt
var en fjer i floden og en sko på vejen østpå mod bjergene hvor børnene forsvandt
de danser var hvad rygterne de sagde
men børnene kom aldrig, aldrig mer´ tilbage
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
Lars Lilholt oktober ´95
Rotterne kom krybende et efterår og åd sig federe som vinteren skred frem
de gnaved under gulve og gav aldrig byen ro, for bag panelerne i pæne hjem
ku´ man høre rotterne der åd og skreg
næste gang så bider de i dig og mig
åh ja alle nætterne vi lå - hjælp os hvordan skal det gå
i værtshuset Den røde Hane sad en fremmed med en fjer i hatten og en kappe sort
hans øjne strålede han skålede og lo: hvad vil I gi hvis jeg får rotterne bort
alt hvad du forlanger skal du få
gi´mig hatten fyldt med guld så er det ok !
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
den fremmede fandt sin fløjte, rotterne de myldred ud på torvet lokket af en mærklig melodi
piled gennem Nørreport og peb og fulgte ham til floden der blev tyk og grå af rottelig
byen dansede og drak
konerne og pigerne sukkede tak
åh ja alle nætterne vi lå - ensomme på sengestrå
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
borgmesteren var rød af raseri
da den fremmede kom efter sit guld
du spilled kun en simpel melodi
og nu vil du ha hatten fuld
byråd og borgmester råbte nej
rottefængeren svor en hævn og gik sin vej
rottefrie år er fede, tiden flyver, mennesker glemmer, atter var den varme sommer her
alle sov for åbne vinduer da en morgen vinden bar en fløjte melodi der lød så sær
byens unger jublede og skreg
rottefænger rottefænger - vi elsker dig
åh ja alle nætterne vi lå - børn nu skal I med mig gå
da de voksne vågnede var byen tom og børneløs og stille,det eneste man fandt
var en fjer i floden og en sko på vejen østpå mod bjergene hvor børnene forsvandt
de danser var hvad rygterne de sagde
men børnene kom aldrig, aldrig mer´ tilbage
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
Lars Lilholt oktober ´95