Det var i julen 1914, under den første verdenskrig.
På vestfronten havde to kæmpemæssige hære gravet sig
ned overfor hinanden. Nogle steder var der kun 100
meter til fjendens til fjendens skyttegrave. Her er et
brev fra en menig engelsk soldat:
Når natten kommer, kanonerne tier
kan vi ofte høre
tyskerne hoste i tågen som os
fra skyttegravens pløre
særlig her i julen
længes alle mand
hjem fra hver sin side
af Ingenmandsland
Juleaften, da skumringen kom
med rimfrost til de døde
hørte vi at tyskerne sang
over granathullers øde
det lød så smukt og aldrig
jeg det glemme kan
"Stille Nacht" i mørket
over Ingenmandsland
Vi klappede og råbte på mer
"O Tannenbaum" vi hørte
så sang vi "O Come All Ye Faithful" og den
os meget dybt berørte
vi råbte "Merry Christmas"
og fra en tysk befalingsmand lød det:
"Hey Tommy! Skal vi mødes
ude i Ingenmandsland"
Tøvende, langsomt, med hamrende puls
lagde vi vores våben
mødtes med tyskerne, talte og røg
delte hinandens håben
mod ordrer om at skyde
fik vi aftaler i stand:
sigt så højt I tør det
over Ingenmandsland
Vi mødtes igen 1. juledag
begravede de døde
jorden var hård, frossen og kold
sindene var bløde
det var som hørte vi en stemme
på to tusind års afstand
fra Bethlehem til Flandern
midt i Ingenmandsland
Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde. Da
overkommandoerne, som sad langt fra fronten, hørte
rygterne, blev al venskabelig omgang med fjenden
sidestillet med at desertere og straffet med døden.
Og inden julen var omme blev soldaterne på begge sider
af fronten tvunget til angreb gennem pigtråd og granathuller, for at dræbe eller dø...
i Ingenmandsland
På vestfronten havde to kæmpemæssige hære gravet sig
ned overfor hinanden. Nogle steder var der kun 100
meter til fjendens til fjendens skyttegrave. Her er et
brev fra en menig engelsk soldat:
Når natten kommer, kanonerne tier
kan vi ofte høre
tyskerne hoste i tågen som os
fra skyttegravens pløre
særlig her i julen
længes alle mand
hjem fra hver sin side
af Ingenmandsland
Juleaften, da skumringen kom
med rimfrost til de døde
hørte vi at tyskerne sang
over granathullers øde
det lød så smukt og aldrig
jeg det glemme kan
"Stille Nacht" i mørket
over Ingenmandsland
Vi klappede og råbte på mer
"O Tannenbaum" vi hørte
så sang vi "O Come All Ye Faithful" og den
os meget dybt berørte
vi råbte "Merry Christmas"
og fra en tysk befalingsmand lød det:
"Hey Tommy! Skal vi mødes
ude i Ingenmandsland"
Tøvende, langsomt, med hamrende puls
lagde vi vores våben
mødtes med tyskerne, talte og røg
delte hinandens håben
mod ordrer om at skyde
fik vi aftaler i stand:
sigt så højt I tør det
over Ingenmandsland
Vi mødtes igen 1. juledag
begravede de døde
jorden var hård, frossen og kold
sindene var bløde
det var som hørte vi en stemme
på to tusind års afstand
fra Bethlehem til Flandern
midt i Ingenmandsland
Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde. Da
overkommandoerne, som sad langt fra fronten, hørte
rygterne, blev al venskabelig omgang med fjenden
sidestillet med at desertere og straffet med døden.
Og inden julen var omme blev soldaterne på begge sider
af fronten tvunget til angreb gennem pigtråd og granathuller, for at dræbe eller dø...
i Ingenmandsland