Jeg kaldes Kolbein Hvalseyfjord
må mine sidste ord
og må mit kors beskytte jer
vi er kun få
vi venter på
at skrællingerne kommer op fra havet
Der er ingen vej tilbage
Kun dem af os
der mødte dem som mennesker
vil leve videre
som lyst hår i
som blå øjne i
et skrællingefjæs
Der er ingen vej tilbage
Borte tog de dage
hvor man kunne række hånden frem
forbandet være blodhævn
dog lever hadet i mig selv
vi er som fredløse irske trælle
uden håbet om Vinland
Der er ingen vej tilbage
Margrethe Vardlokkur
anråber ånderne
i ravnens røde indre
sommeren og skibene
sommeren den er forsvundet
og køerne skal bæres
dog fyldes fjorden af fede sæler
Der er ingen vej tilbage
må mine sidste ord
og må mit kors beskytte jer
vi er kun få
vi venter på
at skrællingerne kommer op fra havet
Der er ingen vej tilbage
Kun dem af os
der mødte dem som mennesker
vil leve videre
som lyst hår i
som blå øjne i
et skrællingefjæs
Der er ingen vej tilbage
Borte tog de dage
hvor man kunne række hånden frem
forbandet være blodhævn
dog lever hadet i mig selv
vi er som fredløse irske trælle
uden håbet om Vinland
Der er ingen vej tilbage
Margrethe Vardlokkur
anråber ånderne
i ravnens røde indre
sommeren og skibene
sommeren den er forsvundet
og køerne skal bæres
dog fyldes fjorden af fede sæler
Der er ingen vej tilbage