SANG
--------
Der var engang en mand der boede i en lille by ude ved havet. Manden boede i et lille snudsked fiskerhus nede ved havnen. Manden havde ikke noget job, men en masse venner. Og dem hyggede han sig med hver dag nede ved havnen.
Det var ikke fordi de var fiskere. Det var heller ikke fordi de havde været fiskere. Men fordi der altid foregik noget nede på havnen. Og når man står der nede ved havnen og snakker, blir man jo tørstig efter sådan en helt dag med pludren og pladren. Så de drak en masse bajere. De snakkede om hvad der foregik i byen, men også hvad der foregik i resten af landet. Hvem der sagde hvad og hvem der havde hørt nye rygter om forskellige folk i byen, men som sagt også i resten af landet. Det var lige meget om det var sandt, bare det var en god historie.
Der stod de hver dag år ud og år ind, og ordnede hele verdenssituationen. Man ku' godt kalde dem politikere, for de fik nemlig en slags løn af staten, og folk i byen vidste at hvis der sku' tages en stor beslutning, så var de altid friske på et par gode råd. Også selvom man ikke havde bet' dem om at få et par gode råd, for de vidste nemlig altid hvordan tingene skulle gøres hvis de sku gøre på den rigtige måde. For eksempel når der var fodbold i fjernsynet, så ku' han sidde og sige hva holdet sku ha gjort, så de ik havde brændt en kæmpe målchance. Eller hvis der for eksempel var lykkehjulet i fjernsynet, så kunne han for eksempel sidde og sige når ordet der kom frem på tavlen som sku gættes, ja det vidste han godt at det var det ord der sku stå. Det var ik noget problem, det havde han gættet for lang tid siden. Og han havde aldrig travlt for han sagde nemlig altid, hvad vi ik når i dag, det når vi i morgen. Alle de ting, det var ikke noget hand havde lært i skolen. Det var heller ik noget han havde lært på et arbejde, næh det var noget han havde lært nede på havnen. Og staten vidste godt at det var nogen kloge gutter der sad der nede på havnen, så de gav dem løn for at være klar, hvis de en dag sku få brug for deres hjælp.
--------
Der var engang en mand der boede i en lille by ude ved havet. Manden boede i et lille snudsked fiskerhus nede ved havnen. Manden havde ikke noget job, men en masse venner. Og dem hyggede han sig med hver dag nede ved havnen.
Det var ikke fordi de var fiskere. Det var heller ikke fordi de havde været fiskere. Men fordi der altid foregik noget nede på havnen. Og når man står der nede ved havnen og snakker, blir man jo tørstig efter sådan en helt dag med pludren og pladren. Så de drak en masse bajere. De snakkede om hvad der foregik i byen, men også hvad der foregik i resten af landet. Hvem der sagde hvad og hvem der havde hørt nye rygter om forskellige folk i byen, men som sagt også i resten af landet. Det var lige meget om det var sandt, bare det var en god historie.
Der stod de hver dag år ud og år ind, og ordnede hele verdenssituationen. Man ku' godt kalde dem politikere, for de fik nemlig en slags løn af staten, og folk i byen vidste at hvis der sku' tages en stor beslutning, så var de altid friske på et par gode råd. Også selvom man ikke havde bet' dem om at få et par gode råd, for de vidste nemlig altid hvordan tingene skulle gøres hvis de sku gøre på den rigtige måde. For eksempel når der var fodbold i fjernsynet, så ku' han sidde og sige hva holdet sku ha gjort, så de ik havde brændt en kæmpe målchance. Eller hvis der for eksempel var lykkehjulet i fjernsynet, så kunne han for eksempel sidde og sige når ordet der kom frem på tavlen som sku gættes, ja det vidste han godt at det var det ord der sku stå. Det var ik noget problem, det havde han gættet for lang tid siden. Og han havde aldrig travlt for han sagde nemlig altid, hvad vi ik når i dag, det når vi i morgen. Alle de ting, det var ikke noget hand havde lært i skolen. Det var heller ik noget han havde lært på et arbejde, næh det var noget han havde lært nede på havnen. Og staten vidste godt at det var nogen kloge gutter der sad der nede på havnen, så de gav dem løn for at være klar, hvis de en dag sku få brug for deres hjælp.