Vers 1
Friktion en enkelt gnist antænder det, frustrationer eksplodere i et skænderi
Fornuften tilsidesættes, den glemmer de, naboen banker i væggen, babyen stemmer i.
For han burde tage det mere seriøst i stedet for at løbe løs, nu hvor de har fået den lille tøs.
Og hun burde give ham noget mere plads, 22 år langt fra færdig med at give den gas.
Og han har sagt, og hun har lovet, mistet overblikket, alting virker tåget.
Og de har gjort, og de har prøvet, i øjeblikket føles kærligheden fjern og støvet.
Og hun er træt af hans snak, f*** hvor han lyver, og han er træt af hendes pis - så kopperne flyver.
Puffer til hende, smækker døren, rammer gaden, chokeret over sig selv og skræmt af balladen.
Omkvæd
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der for t** er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen, skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der t** er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot din harddisk, frem troede paradis var så tragisk.
Vers 2
To timer senere, han er på en fjern bodega, bedøver sanseapparatet med en kollega.
Hendes mor henter den lille, og hun tager på Vega, vreden under stadig i Adam og Eva.
Så hvorfor skal hun side der og være sur, når han en sjælden gang imellem skal på herretur.
Hvorfor skal han altid vælte rundt og være en nar, det var ham selv der meldte klar til at være far.
s*** med at være rar, vred er ikke ordet, han møder nul s** for at bringe mad på bordet.
Få fanden, det er sku hende ordner alt derhjemme, og alligevel er det ham der vilbestemme.
Føler sig i klemme, alt er som det plejer, hun visker sin elendighed ud med de forbrudte streger.
Han drukner sin i bajer, shots og sprut, der er for sent og mærker om nogen har fortrudt.
Omkvæd
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der for t** er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen, skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der t** er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot din harddisk, frem troede paradis var så tragisk.
Vers 3
Hun kommer staverne hjem 7:45, fat i mobilen så snart hun er inde af døren
Fem ubesvarede opkald fra papfar Søren, der ellers sjældent ringer til sin kones børn
Og hun føler nok at noget er til den gale side, men kan ikke ud - ingen taletid
Og mens hun tænker på at skrive til dem over nettet, går hun kold på gulvet på toilettet
Han komme hjem, tømmermænd klokken halv ni, mødte sin ekskæreste, godt han ikke faldt i.
Flad telefon, f*** det skide batteri.
Strøm på, Eva og Søren har skrevet "ring lige."
What the f*** er det sket? Hvor er den lille henne? Ringer op, søren stammer med en vild stemme
Det er forfærdeligt, hvad, hvem er ude at skide? Rusker i Eva, kom vi skal ud på riget.
Omkvæd
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der for t** er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen, skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der t** er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot din harddisk, frem troede paradis var så tragisk.
Vers 4
Alting gået i stå, rummet spinder rundt, to verdener styrter sammen med et splitsekund
Overlægen bruger ord for tunge til at bære, et tomrum har opslugt alt der var noget værd
Og de fryser mens samvittigheden brænder fornuften, tung skyld åndes ind med hospitalslugten
Og duften af klinisk stank er surreel, hvis bare du ikke havde, ja hvad med dig selv
Hvorfor hende? Hvorfor ham? Hvorfor dig? Hvorfor mig? Hvorfor os? Hvorfor nu? Jamen gud hvad har vi gjort?
Og et rasende vanvid blokker lyset ud, skyggerne vokser, solen punkterer og alt bliver sort
Som om de var i episk centret det universet skælvede, som om de stod på selve broen til helvede
De går i tusind stykker, fejer skårene sammen, han kigger op og ligger armen om sin elskede.
Friktion en enkelt gnist antænder det, frustrationer eksplodere i et skænderi
Fornuften tilsidesættes, den glemmer de, naboen banker i væggen, babyen stemmer i.
For han burde tage det mere seriøst i stedet for at løbe løs, nu hvor de har fået den lille tøs.
Og hun burde give ham noget mere plads, 22 år langt fra færdig med at give den gas.
Og han har sagt, og hun har lovet, mistet overblikket, alting virker tåget.
Og de har gjort, og de har prøvet, i øjeblikket føles kærligheden fjern og støvet.
Og hun er træt af hans snak, f*** hvor han lyver, og han er træt af hendes pis - så kopperne flyver.
Puffer til hende, smækker døren, rammer gaden, chokeret over sig selv og skræmt af balladen.
Omkvæd
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der for t** er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen, skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der t** er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot din harddisk, frem troede paradis var så tragisk.
Vers 2
To timer senere, han er på en fjern bodega, bedøver sanseapparatet med en kollega.
Hendes mor henter den lille, og hun tager på Vega, vreden under stadig i Adam og Eva.
Så hvorfor skal hun side der og være sur, når han en sjælden gang imellem skal på herretur.
Hvorfor skal han altid vælte rundt og være en nar, det var ham selv der meldte klar til at være far.
s*** med at være rar, vred er ikke ordet, han møder nul s** for at bringe mad på bordet.
Få fanden, det er sku hende ordner alt derhjemme, og alligevel er det ham der vilbestemme.
Føler sig i klemme, alt er som det plejer, hun visker sin elendighed ud med de forbrudte streger.
Han drukner sin i bajer, shots og sprut, der er for sent og mærker om nogen har fortrudt.
Omkvæd
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der for t** er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen, skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der t** er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot din harddisk, frem troede paradis var så tragisk.
Vers 3
Hun kommer staverne hjem 7:45, fat i mobilen så snart hun er inde af døren
Fem ubesvarede opkald fra papfar Søren, der ellers sjældent ringer til sin kones børn
Og hun føler nok at noget er til den gale side, men kan ikke ud - ingen taletid
Og mens hun tænker på at skrive til dem over nettet, går hun kold på gulvet på toilettet
Han komme hjem, tømmermænd klokken halv ni, mødte sin ekskæreste, godt han ikke faldt i.
Flad telefon, f*** det skide batteri.
Strøm på, Eva og Søren har skrevet "ring lige."
What the f*** er det sket? Hvor er den lille henne? Ringer op, søren stammer med en vild stemme
Det er forfærdeligt, hvad, hvem er ude at skide? Rusker i Eva, kom vi skal ud på riget.
Omkvæd
Hvor galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der for t** er lidt for blå
Og væggene presser, trækker sig sammen, skubber mod afgrunden, hvem mon rækker dig armen?
Så galt kan det gå, når følelserne sidder udenpå, i en verden der t** er for svær at forstå
Du ønsker du kunne reboot din harddisk, frem troede paradis var så tragisk.
Vers 4
Alting gået i stå, rummet spinder rundt, to verdener styrter sammen med et splitsekund
Overlægen bruger ord for tunge til at bære, et tomrum har opslugt alt der var noget værd
Og de fryser mens samvittigheden brænder fornuften, tung skyld åndes ind med hospitalslugten
Og duften af klinisk stank er surreel, hvis bare du ikke havde, ja hvad med dig selv
Hvorfor hende? Hvorfor ham? Hvorfor dig? Hvorfor mig? Hvorfor os? Hvorfor nu? Jamen gud hvad har vi gjort?
Og et rasende vanvid blokker lyset ud, skyggerne vokser, solen punkterer og alt bliver sort
Som om de var i episk centret det universet skælvede, som om de stod på selve broen til helvede
De går i tusind stykker, fejer skårene sammen, han kigger op og ligger armen om sin elskede.