1 Vor Jesus kan ej noget herberg finde
i Betlehem, sin egen fædreby,
han lader dér i ringe svøb sig binde,
hvor ellers fæ og får går ind i ly,
en krybbe er hans første eje,
det tørre græs og strå hans første barneleje.
3 Velsignet være Herrens store nåde,
hans store magt til evigt minde sat,
som vidste på vor jammer bod at råde
i denne underfulde nådes nat.
Velsignet mørke uden lige,
da lyset selv brød frem af søde Himmerige!
4 Så vil vi os trods alle fjender fryde,
Gud har os givet det, ham kærest var,
og lader alle nåde-strømme flyde,
hvad er der, som han os ej givet har!
Så være ham da også livet,
og hvad vi er og har, til evigt offer givet.
Tekst: H.A. Brorson.
Mel.: G. Nielsen. C.E.F: Weyse (Arr. Bo Holten).
Solist: Marianne.
i Betlehem, sin egen fædreby,
han lader dér i ringe svøb sig binde,
hvor ellers fæ og får går ind i ly,
en krybbe er hans første eje,
det tørre græs og strå hans første barneleje.
3 Velsignet være Herrens store nåde,
hans store magt til evigt minde sat,
som vidste på vor jammer bod at råde
i denne underfulde nådes nat.
Velsignet mørke uden lige,
da lyset selv brød frem af søde Himmerige!
4 Så vil vi os trods alle fjender fryde,
Gud har os givet det, ham kærest var,
og lader alle nåde-strømme flyde,
hvad er der, som han os ej givet har!
Så være ham da også livet,
og hvad vi er og har, til evigt offer givet.
Tekst: H.A. Brorson.
Mel.: G. Nielsen. C.E.F: Weyse (Arr. Bo Holten).
Solist: Marianne.