Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Morgenhimlen smiler fra rød til blå pastel
Ligger på ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv
Og vinden hvisker til mig, fortæller kloge ting
Rusker i mit hår, og skubber til en måges vinge
Og solen bryder stille frem fra under verdens kant
Og sender varme kys, der smelter selv en hærdet mand
Og lover liv og lys og lyst til alle os ynkelige
Jeg står i midten af det hele og nyder symfonien
Og helt inderst inde, aller dybest nede
Ligger en lille dreng og tigger mig, lad lyset lede
I stedet for at krybe af sted, i kælderskakter
En mørk underverden, hvor rutineslag vist tæller takter
Det kunne jeg selv have sagt mig, men mit syn var sløret
Og er det igen i morgen, når sjask og sjap gør byen pløret
Men lige nu er mit syn forstørret, skærpet
Som om jeg pludselig, ser alting klart i hjertet
Væk fra morgensure bilister, der dytter i køen
Fra iskold syreregn, fra sygdom i søen
Fra pisgule, sjaskvåde, gennemblødte bybusser
Fra morgenbodegafolket, der drukner dagen i nye sjusser
Fra tæt multietnisk vakuumpakket blokke af beton
Helt der ude, hvor borgerskabet vist nok er vendt om
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede
De der venter et helt liv, på lotto-miraklet
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Nattehimlen tysser så rolig fjern og blå
Med millioner, nej milliarder af stjerner på
Og alle blinker til mig, glimter og skinner klart
Lyser for evigt, jeg kom i går og forsvinder snart
Sikke historier de kan, hvis bare man kunne det sprog
Og duggen græder for mig, falder på mit øjenlåg
Indtil jeg falder hen, og drømmer om stjernernes sang
Jeg ved de venter på mig, ved jeg var derude engang
Og det gør ondt et sekund, men jeg bærer ingen nag
Så stille at jeg fornemmer, natsværmernes vingeslag
Fornemmer tyndekraften slipper sit tag
I mit sind og min sjæl, og kroppen ligger tilbage
Og så stikker jeg af, tilbagelægger lysår
Ingen fysikker kan rumme de uendeligheder jeg krydser
Og helt inderst inde, aller dybest nede
Ligger en lille dreng og ler, fordi vi tog af sted
Væk fra morgensure bilister, der dytter i køen
Fra iskold syreregn, fra sygdom i søen
Fra pisgule, sjaskvåde, gennemblødte bybusser
Fra morgenbodegafolket, der drukner dagen i nye sjusser
Fra tæt multietnisk vakuumpakket blokke af beton
Helt der ude, hvor borgerskabet vist nok er vendt om
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede
De der venter et helt liv, på lotto-miraklet
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Morgenhimlen smiler fra rød til blå pastel
Ligger på ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv
Og vinden hvisker til mig, fortæller kloge ting
Rusker i mit hår, og skubber til en måges vinge
Og solen bryder stille frem fra under verdens kant
Og sender varme kys, der smelter selv en hærdet mand
Og lover liv og lys og lyst til alle os ynkelige
Jeg står i midten af det hele og nyder symfonien
Og helt inderst inde, aller dybest nede
Ligger en lille dreng og tigger mig, lad lyset lede
I stedet for at krybe af sted, i kælderskakter
En mørk underverden, hvor rutineslag vist tæller takter
Det kunne jeg selv have sagt mig, men mit syn var sløret
Og er det igen i morgen, når sjask og sjap gør byen pløret
Men lige nu er mit syn forstørret, skærpet
Som om jeg pludselig, ser alting klart i hjertet
Væk fra morgensure bilister, der dytter i køen
Fra iskold syreregn, fra sygdom i søen
Fra pisgule, sjaskvåde, gennemblødte bybusser
Fra morgenbodegafolket, der drukner dagen i nye sjusser
Fra tæt multietnisk vakuumpakket blokke af beton
Helt der ude, hvor borgerskabet vist nok er vendt om
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede
De der venter et helt liv, på lotto-miraklet
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Nattehimlen tysser så rolig fjern og blå
Med millioner, nej milliarder af stjerner på
Og alle blinker til mig, glimter og skinner klart
Lyser for evigt, jeg kom i går og forsvinder snart
Sikke historier de kan, hvis bare man kunne det sprog
Og duggen græder for mig, falder på mit øjenlåg
Indtil jeg falder hen, og drømmer om stjernernes sang
Jeg ved de venter på mig, ved jeg var derude engang
Og det gør ondt et sekund, men jeg bærer ingen nag
Så stille at jeg fornemmer, natsværmernes vingeslag
Fornemmer tyndekraften slipper sit tag
I mit sind og min sjæl, og kroppen ligger tilbage
Og så stikker jeg af, tilbagelægger lysår
Ingen fysikker kan rumme de uendeligheder jeg krydser
Og helt inderst inde, aller dybest nede
Ligger en lille dreng og ler, fordi vi tog af sted
Væk fra morgensure bilister, der dytter i køen
Fra iskold syreregn, fra sygdom i søen
Fra pisgule, sjaskvåde, gennemblødte bybusser
Fra morgenbodegafolket, der drukner dagen i nye sjusser
Fra tæt multietnisk vakuumpakket blokke af beton
Helt der ude, hvor borgerskabet vist nok er vendt om
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede
De der venter et helt liv, på lotto-miraklet
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med
Et uendeligt øjeblik
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret væk
Det rammer på mit svageste sted, og jeg overgiver mig
Ønsker bare det må tage mig med