Kære farmor, du som er i Herlev Lyrics

Jeg sidder og rydder dit klædeskab,
som jeg ved du har åbnet for sidste gang.

Nu står det og måber med lågerne på vidt gab,
mens din radio spiller en sang.
Græder lidt mens jeg baner mig vej,
if you don't know me by now...
Forstår nu at jeg ikke kender dig,
and that I, never ever will.

Jeg ved kun du lovede en fantastisk fasan,
selvom min mor altid synes den var tør.
Og jeg ved at hvis det her det var en roman
jeg få en chance og spørge:

Kære farmor fik du set alt det du sku'?
Fik du gjort alt det du ku'?
Var du alt i alt tilfreds?
Hva' lavede du i '69?
Ku' du li' at lave mad?
Var der meget fremmed had?
Hvordan var 2. verdenskrig,
vil du sig du var lykkelig?
Og mens jeg sidder og ser på de mærkelig ting,
som har levet med dig her i tusinde år.
forundres jeg over families forviklinger
over at tiden den går.

Og så tænker jeg på om du aldrig var bange
alene i det hersens kæmpe hus.
Om mon du ville ku' li' mine sange,
om du vidste du havde mus.
Kære farmor fik du kysset dem du ville?
Hvordan var min far som lille?
Var du vildt forelsket i min farfar?
Hvad ville du si',
til ham hvis du ku' se ham nu?
kan du huske om du ku', li'
hans venner eller ej?
var du glad på Kogtvedvej?

Kære farmor du som er i Herlev,
hvor er din hjerne,
hvor har du lagt den henne?

Kære farmor du som er i Herlev
jeg vil så gerne ha' lært dig at kende.

Kære farmor du som er i Herlev...