Jake Juke:
15 mand på en rig mands hustag
Midt i sommersolen så det ka' kun blive en cool dag
Bajere fra mange lande hældes på glas
Mens sejren over Irma bliver fejret med hash
Æder snacks maven, maven fyldt af nupped' nødder og frugt
Bruger tricks som de søstre og brødre før har brugt
Feder' end en film
Og det er rødder på flugt
Vi har huse uden tag og vi har fødder med lugt
For det' hellere uden solen med en klase og dase
End at stadse kroppen op, end at ase og mase
Hellere fattig, ufortrudt og derudaf
Hellere op på scenen og så fyre de skud af
Hellere bål, røg og sprut og dabuka
Hellere lav på følelser end p***e høj på c**a
København, du er min perle om sommeren
Og selvom jeg forlader dig og stikker ud på tomleren
Vender jeg tilbage til dit hjerte af sten
Selvom dommeren forventer at jeg skylder dig een
Ik' for sent at rede tråde ud, undvige vådeskud
Kommer med gode bud og rømmer min stemme
Som den gode gud overser vælger at glemme
Sgu da, det' Buddha, jeg vil lære at kende
For denne smilende person si'r jeg selv må bestemme
Selv må erkende, forstå og begribe
Bruge lysets håb i den ondeste knibe
For her' der good vibes i gør-det-selv-s*****z
Homies med bogies og beats i low keys
Så drop den lykkepille, det er vidst på tide
Kom og se de fulde fem udvikle den side af dig selv, der hedder frihed
AntiKristian:
Jeg strækker mig
Jeg sparker mine sko af på asfalten
Bakker lidt
Så snakker vi en go' dag på anstalten W14
Solen skinner ned på liden sorte stue
Langt fra lyn og torden og blues og lidelse og snue
Og lortesnakpolitkere, der smed os på porten
Med totenschlagerslipset hårdt fastgjort til skjorten
Fra de pengeinstitutter, der opkræver mig alt hvad jeg har
Selv min alma, jeg ta'r mig sammen skal være klar
Trods den har været temmelig grå er himmelen blå
Verden har været væmmelig rå
Går svimmelt i stå
Midt i vrimlen af grimme mænd, der mødtes vi og hænger
Med et klank! fra et skateboard, der rammer et gelænder
Og en gnist fra en ildpind, der tændes
Skifter hænder og ender hos Lester; mr. Desser skærer tænder
Med den tanke, der går ud til Gulli langt udover sundet
Kommer først hjem når de forenede er overvundet
Det er dagene, hvor Døden ikke har sin kåbe på
Det er dagene hvor tåber i blå, der vil råbe og slå
Forhåbenligt er langt, langt væk fra KBH og desuden langt fra 4K
Det må vi håbe på
Den gamle stad, hvor da G holder flammen i live
Hvor vi havner af og til virkeligt skræmmende stive
Samme arkiv fodres med tekst fra en ung hjerter knægt
Fra den fjerneste lanterne, en moderne Bertolt Brecht
I et værre bedre selskab, hvor givet er fortæret
Når solen varmer landet op er friheden foræret
Blæret, tak til Ralf for en diminut i æteren
Tak til Jakes for et roligt beat og lån af sweateren
Tak til Sort Stue, hele crewet
Med en tåre i øjet
Når I spiller gør I en gammel spillemand såre fornøjet
Med taren til dit øre, yo, vi støvler jorden gyngende
Så vil I ikke søskende hjælpe mig med at synge det...
15 mand på en rig mands hustag
Midt i sommersolen så det ka' kun blive en cool dag
Bajere fra mange lande hældes på glas
Mens sejren over Irma bliver fejret med hash
Æder snacks maven, maven fyldt af nupped' nødder og frugt
Bruger tricks som de søstre og brødre før har brugt
Feder' end en film
Og det er rødder på flugt
Vi har huse uden tag og vi har fødder med lugt
For det' hellere uden solen med en klase og dase
End at stadse kroppen op, end at ase og mase
Hellere fattig, ufortrudt og derudaf
Hellere op på scenen og så fyre de skud af
Hellere bål, røg og sprut og dabuka
Hellere lav på følelser end p***e høj på c**a
København, du er min perle om sommeren
Og selvom jeg forlader dig og stikker ud på tomleren
Vender jeg tilbage til dit hjerte af sten
Selvom dommeren forventer at jeg skylder dig een
Ik' for sent at rede tråde ud, undvige vådeskud
Kommer med gode bud og rømmer min stemme
Som den gode gud overser vælger at glemme
Sgu da, det' Buddha, jeg vil lære at kende
For denne smilende person si'r jeg selv må bestemme
Selv må erkende, forstå og begribe
Bruge lysets håb i den ondeste knibe
For her' der good vibes i gør-det-selv-s*****z
Homies med bogies og beats i low keys
Så drop den lykkepille, det er vidst på tide
Kom og se de fulde fem udvikle den side af dig selv, der hedder frihed
AntiKristian:
Jeg strækker mig
Jeg sparker mine sko af på asfalten
Bakker lidt
Så snakker vi en go' dag på anstalten W14
Solen skinner ned på liden sorte stue
Langt fra lyn og torden og blues og lidelse og snue
Og lortesnakpolitkere, der smed os på porten
Med totenschlagerslipset hårdt fastgjort til skjorten
Fra de pengeinstitutter, der opkræver mig alt hvad jeg har
Selv min alma, jeg ta'r mig sammen skal være klar
Trods den har været temmelig grå er himmelen blå
Verden har været væmmelig rå
Går svimmelt i stå
Midt i vrimlen af grimme mænd, der mødtes vi og hænger
Med et klank! fra et skateboard, der rammer et gelænder
Og en gnist fra en ildpind, der tændes
Skifter hænder og ender hos Lester; mr. Desser skærer tænder
Med den tanke, der går ud til Gulli langt udover sundet
Kommer først hjem når de forenede er overvundet
Det er dagene, hvor Døden ikke har sin kåbe på
Det er dagene hvor tåber i blå, der vil råbe og slå
Forhåbenligt er langt, langt væk fra KBH og desuden langt fra 4K
Det må vi håbe på
Den gamle stad, hvor da G holder flammen i live
Hvor vi havner af og til virkeligt skræmmende stive
Samme arkiv fodres med tekst fra en ung hjerter knægt
Fra den fjerneste lanterne, en moderne Bertolt Brecht
I et værre bedre selskab, hvor givet er fortæret
Når solen varmer landet op er friheden foræret
Blæret, tak til Ralf for en diminut i æteren
Tak til Jakes for et roligt beat og lån af sweateren
Tak til Sort Stue, hele crewet
Med en tåre i øjet
Når I spiller gør I en gammel spillemand såre fornøjet
Med taren til dit øre, yo, vi støvler jorden gyngende
Så vil I ikke søskende hjælpe mig med at synge det...