Vandrene Bein:
For hele gata kommer opp fra undder overflata
hvite å skada eller sorte å hata
så det bobler over for vi skal
frata makta alt
så smaken brer sæ ut å gjør dæ irie som tjall
aldri halvt heller aldri helt kalt
når hjerterota snakker
aldri halvklart men helt klart stuesmart skitten rakker
pakker vandrerim når folk skitsnakker
flexer tankespinn mens æ står på scenen å takker
kreerer utopi mens de kjærlighetsløse teller på lapper
for det æ fritt fall på takter
vi opptrapper eskalerer folkemaksfaktor XXL
permanent revolusjon gir dæ antistress
for det handler om respekt
å kjærlighet er kjærlighet
om du vil gi den vekk
kjærlighet er kjærlighet
gi den vekk
Juken:
Yo ka' du ik'? Vil du ik'?
Elske uden pligt, uden senge, uden svigt
I et suicidalt digt
Så gi' hva' du kan, kid
Gadepligt er skik
Lissom sort arbejde, der' din nye replik
Som moderne tiders sider, der' rytmik, der siger *klik*
Stik i rend, hvis du ikke bruger auditiv logik
Og i Københavns gader, gadelyset og ingenting
Fordi at gaden syn's at blive holdt af Magasin
Bling bling-vrimmelen gør sig selv til grin igen
Betaler for reklamer så vi skylder dem een igen!
Vor plade lig kærlighed, rimer på værdighed
Så at sige færdighed, uden at sælge ud, I ved
Yeah
Lester:
Yo går og drømmer om et sted med høns, hund og tærte-porrer
Et sted helt uden industri midt i verdens sår
Uden vanrøgt og vandbøf på herregården
Uden blærehår og Tjæreborg
Og kærestens lår
Betalt af dyret
Smertens år
I det herrens år, hvor terroren står tydeligt og nydelgt
Skrevet ind i dit sind
Så lad det flyde lidt og syde lidt under dit skind
For det' afskyeligt og sygeligt alt deres nye s***!
Og man ka' ik' engang ryge lidt!
Og deres lortekød og klukken over økonomi
Den Sorte Død og Juken, godt de ved hva' de ska' si'e
At lissom Refshalevej er Brændt Barn kommet for at bli'e
Yeah
Per Stig Møller p***e glad indeni
Over kløften mellem fattig og rig
Over jakkesæt og politi, soldater i krig
Så stram grebet og se hvor ladt vi ka' bli'e
Til vi skid, skyd, skidder Lars Løkke et stykke
Og begybnder at bygge midt i hans forbandede skygge:
En by der passer til vor krop
Så drop det gale job før du får en blodprop og stresser nok
Så pengene vælet ind på kontoen mens hjertet siger stop!
Kristian Hårløv:
Det-det det brænder i mine vener
Brænder hos mine venner
Jeg kan ik' forklare hvordan kærligheden tænder mig
Til tider forblænder mig
Til tider overvælder mig
Kræver at jeg prioriterer
Finder en mellemvej
Fordi den eksisterer i mit liv i mange versioner
Men den er der, så jeg' ik' ræd for mangel af kroner
Den rammer når jeg ser at mine sange forsoner
Og skræmmer når jeg ser mit folk forlange kanoner
Får mig til at skrive rap om stakler og bange personer
Hvis drømme bliver slukket af TV og skranke baroner
Fanget i zoner
Frygter for et ryk ned i trygheden
Lader al kærligheden sive ud med rygsveden
Det kan ik', det må ik', det skal ik' blive Kristian
Jeg har drømme og håb, men ik' en eneste fast plan
Jeg har i min elskede en standhaftig heltinde
Der kan hærde et oprørsk hjerte, se ting til ende
Pille min facade ned, bygge mig op igen
Der kan vække mine tanker og kan lægge min krop i seng
Min taknemlighed er stor, hengivenheden enorm
Så når mit væsen forgår, når jeg forlader min form
Når jeg ved hvordan livet ta'r et menneske af dage
Og ved at jeg har elsket og blev elsket tilbage
Så håber jeg i sandhed jeg bli'r husket som en ven
Der har perfekte knogler til skeletinstrumenter
For hele gata kommer opp fra undder overflata
hvite å skada eller sorte å hata
så det bobler over for vi skal
frata makta alt
så smaken brer sæ ut å gjør dæ irie som tjall
aldri halvt heller aldri helt kalt
når hjerterota snakker
aldri halvklart men helt klart stuesmart skitten rakker
pakker vandrerim når folk skitsnakker
flexer tankespinn mens æ står på scenen å takker
kreerer utopi mens de kjærlighetsløse teller på lapper
for det æ fritt fall på takter
vi opptrapper eskalerer folkemaksfaktor XXL
permanent revolusjon gir dæ antistress
for det handler om respekt
å kjærlighet er kjærlighet
om du vil gi den vekk
kjærlighet er kjærlighet
gi den vekk
Juken:
Yo ka' du ik'? Vil du ik'?
Elske uden pligt, uden senge, uden svigt
I et suicidalt digt
Så gi' hva' du kan, kid
Gadepligt er skik
Lissom sort arbejde, der' din nye replik
Som moderne tiders sider, der' rytmik, der siger *klik*
Stik i rend, hvis du ikke bruger auditiv logik
Og i Københavns gader, gadelyset og ingenting
Fordi at gaden syn's at blive holdt af Magasin
Bling bling-vrimmelen gør sig selv til grin igen
Betaler for reklamer så vi skylder dem een igen!
Vor plade lig kærlighed, rimer på værdighed
Så at sige færdighed, uden at sælge ud, I ved
Yeah
Lester:
Yo går og drømmer om et sted med høns, hund og tærte-porrer
Et sted helt uden industri midt i verdens sår
Uden vanrøgt og vandbøf på herregården
Uden blærehår og Tjæreborg
Og kærestens lår
Betalt af dyret
Smertens år
I det herrens år, hvor terroren står tydeligt og nydelgt
Skrevet ind i dit sind
Så lad det flyde lidt og syde lidt under dit skind
For det' afskyeligt og sygeligt alt deres nye s***!
Og man ka' ik' engang ryge lidt!
Og deres lortekød og klukken over økonomi
Den Sorte Død og Juken, godt de ved hva' de ska' si'e
At lissom Refshalevej er Brændt Barn kommet for at bli'e
Yeah
Per Stig Møller p***e glad indeni
Over kløften mellem fattig og rig
Over jakkesæt og politi, soldater i krig
Så stram grebet og se hvor ladt vi ka' bli'e
Til vi skid, skyd, skidder Lars Løkke et stykke
Og begybnder at bygge midt i hans forbandede skygge:
En by der passer til vor krop
Så drop det gale job før du får en blodprop og stresser nok
Så pengene vælet ind på kontoen mens hjertet siger stop!
Kristian Hårløv:
Det-det det brænder i mine vener
Brænder hos mine venner
Jeg kan ik' forklare hvordan kærligheden tænder mig
Til tider forblænder mig
Til tider overvælder mig
Kræver at jeg prioriterer
Finder en mellemvej
Fordi den eksisterer i mit liv i mange versioner
Men den er der, så jeg' ik' ræd for mangel af kroner
Den rammer når jeg ser at mine sange forsoner
Og skræmmer når jeg ser mit folk forlange kanoner
Får mig til at skrive rap om stakler og bange personer
Hvis drømme bliver slukket af TV og skranke baroner
Fanget i zoner
Frygter for et ryk ned i trygheden
Lader al kærligheden sive ud med rygsveden
Det kan ik', det må ik', det skal ik' blive Kristian
Jeg har drømme og håb, men ik' en eneste fast plan
Jeg har i min elskede en standhaftig heltinde
Der kan hærde et oprørsk hjerte, se ting til ende
Pille min facade ned, bygge mig op igen
Der kan vække mine tanker og kan lægge min krop i seng
Min taknemlighed er stor, hengivenheden enorm
Så når mit væsen forgår, når jeg forlader min form
Når jeg ved hvordan livet ta'r et menneske af dage
Og ved at jeg har elsket og blev elsket tilbage
Så håber jeg i sandhed jeg bli'r husket som en ven
Der har perfekte knogler til skeletinstrumenter