Denti Du, Astri, saa mykje hæld ta mæg,
Da Du saa blilig ti Fangjet mit laag;
Denti Du græt, qvargang æg gjik ifraa Dæg,
Da du saa gla mæg qvar Lur'dagsqvæl saag:
Da var æg Bygdis den sælaste Guut,
Ingkje æg bytta mæ Præst eller Fuut.
Men om æg skulle Svanoug forlate,
Om æg naa kom ho 'kje meire ihuug:
Om æg te Dæg skulle naa komme atte,
Om æg te Astri igjen sku faa Huug;
Om æg no banna, at æg blei Dæg tru:
Astri, mi Astri! haat svara da Du?
Denre hel Soli, som klar bakom Fjølle,
De er en Torgrim, de seier æg Dæg;
Aa Du er argar hel villaste Trølle,
Falskar hel Skomme paa Vatne mot mæg:
Men æg er likvæl' di trugnaste Møi,
Bara mæ Dæg vi æg liva aa døi.
Da Du saa blilig ti Fangjet mit laag;
Denti Du græt, qvargang æg gjik ifraa Dæg,
Da du saa gla mæg qvar Lur'dagsqvæl saag:
Da var æg Bygdis den sælaste Guut,
Ingkje æg bytta mæ Præst eller Fuut.
Men om æg skulle Svanoug forlate,
Om æg naa kom ho 'kje meire ihuug:
Om æg te Dæg skulle naa komme atte,
Om æg te Astri igjen sku faa Huug;
Om æg no banna, at æg blei Dæg tru:
Astri, mi Astri! haat svara da Du?
Denre hel Soli, som klar bakom Fjølle,
De er en Torgrim, de seier æg Dæg;
Aa Du er argar hel villaste Trølle,
Falskar hel Skomme paa Vatne mot mæg:
Men æg er likvæl' di trugnaste Møi,
Bara mæ Dæg vi æg liva aa døi.