Han kom til verden i en baggård på 7.sal.
I 73, en helt normal
Dag, som alle de andre
Voksede op i et samfund, han ikke kunne forandre
Hans far var flittig, sled sig selv op
Indtil den dag fabrikken gik hen og sagde stop
Han gik helt ned med flaget, så sit liv i en flaske
April 75 - ligeså stille til aske
Alene alt hvad Johnny havde var sin mor
Ingen penge, hun blev tvunget på gaden til hor
Ydmyget og trådt på bare for penge
Johnny huskede den dag, hun lod sig selv hænge
Frygtede ikke længere døden i en alder af 5
Levede livet på gaden, havde jo intet hjem
Sad på kajen og stirrede i den mørke nat
Han drømte en drøm, men han var ene og forladt.
Indeni drømmes der en drøm
Som aldrig bliver sluppet løs
Og fri som fugle i egen fantasi
Til den dag, det er forbi.
Tiden fløj af sted, Johnny var nu tolv
De penge han havde, havde han tjent på vold
En gammel dame her og der, en lille taske flere og flere
Efterhånden var han kold, han kunne ikke lade være
Flyttede ind hos en ven, som var en del år ældre
Lærte at tjene penge, på helt andre felter
Han blev tvunget, ville ikke være til grin
Begyndte som pusher og solgte kokain
Ung, smart og farlig, stjal en bil i ny og næ
Ingen skulle sige han var taber, ingen skulle sige han var fæ
Lone hed pigen, han fandt sin trøst
Livet kørte, han blev glad, når han hørte hendes røst
"jeg elsker dig" - og han var helt besat
anede intet om problemer til det skete en nat
Han fandt hende død brød sammen og græd som smurt
og hun var på junk, havde taget en dosis for stor
smerten var uendelig, som så mange gange før
søgen efter lykken var ved at gøre ham skør
ingen støtte fra nogen, kun den mørke nat
hans venner var borte, han var ene og forladt.
Johnny var i tvivl, var det virkelig hans liv
Stolede ikke på nogen, kun hans helt egen kniv
Han stoppede pusheriet, men pengene kunne ikke række
Juni 89, han begyndte at trække
En gammel direktør viftede rundt med store sedler
Alle løfter blev opfyldt, selv dem med kæder
Johnny følte et had, da han huskede sin mor
Det var en af de grunde til han begik mord
Kniven blinkede i hånden, han hørte ikke mandens skrig
Han så ikke politiet, han så aldrig det lig
Han havde taget en beslutning for første gang helt alene
Stirrede tomt på betjenten mens han skar i sin sene
Det kom aldrig i avisen, det var jo alt for ubetydeligt
Men Dronningen fik en side, hun havde malet så nydeligt
Ingen kom til begravelsen, der var jo ingen han kendte
På hans grav lå 5 roser som hans fætter sendte
Nu er Johnny blandt venner, man har jo lov til at håbe
Hellere livet for oven end livet som tåbe
Ingen husker Johnny, hans historie er s***
Men der bliver født 10 af hans slags hver andet minut.
Og som du sidder og lytter eller hvad du nu gør
Er der en der tøver, mens der er en anden der tør
Der er en der græder, der er en der dræber
Der er en der taber, mens en anden stræber
Der er en der ånder, der er en der brækker
Der er en der nasser, der er en der trækker
Der er en der stjæler, mens der er en der mixer
Der er en der snyder, mens en anden fixer.
Og der sidder en dreng i den mørke nat
Helt ubetydelig, alene og forladt.
I 73, en helt normal
Dag, som alle de andre
Voksede op i et samfund, han ikke kunne forandre
Hans far var flittig, sled sig selv op
Indtil den dag fabrikken gik hen og sagde stop
Han gik helt ned med flaget, så sit liv i en flaske
April 75 - ligeså stille til aske
Alene alt hvad Johnny havde var sin mor
Ingen penge, hun blev tvunget på gaden til hor
Ydmyget og trådt på bare for penge
Johnny huskede den dag, hun lod sig selv hænge
Frygtede ikke længere døden i en alder af 5
Levede livet på gaden, havde jo intet hjem
Sad på kajen og stirrede i den mørke nat
Han drømte en drøm, men han var ene og forladt.
Indeni drømmes der en drøm
Som aldrig bliver sluppet løs
Og fri som fugle i egen fantasi
Til den dag, det er forbi.
Tiden fløj af sted, Johnny var nu tolv
De penge han havde, havde han tjent på vold
En gammel dame her og der, en lille taske flere og flere
Efterhånden var han kold, han kunne ikke lade være
Flyttede ind hos en ven, som var en del år ældre
Lærte at tjene penge, på helt andre felter
Han blev tvunget, ville ikke være til grin
Begyndte som pusher og solgte kokain
Ung, smart og farlig, stjal en bil i ny og næ
Ingen skulle sige han var taber, ingen skulle sige han var fæ
Lone hed pigen, han fandt sin trøst
Livet kørte, han blev glad, når han hørte hendes røst
"jeg elsker dig" - og han var helt besat
anede intet om problemer til det skete en nat
Han fandt hende død brød sammen og græd som smurt
og hun var på junk, havde taget en dosis for stor
smerten var uendelig, som så mange gange før
søgen efter lykken var ved at gøre ham skør
ingen støtte fra nogen, kun den mørke nat
hans venner var borte, han var ene og forladt.
Johnny var i tvivl, var det virkelig hans liv
Stolede ikke på nogen, kun hans helt egen kniv
Han stoppede pusheriet, men pengene kunne ikke række
Juni 89, han begyndte at trække
En gammel direktør viftede rundt med store sedler
Alle løfter blev opfyldt, selv dem med kæder
Johnny følte et had, da han huskede sin mor
Det var en af de grunde til han begik mord
Kniven blinkede i hånden, han hørte ikke mandens skrig
Han så ikke politiet, han så aldrig det lig
Han havde taget en beslutning for første gang helt alene
Stirrede tomt på betjenten mens han skar i sin sene
Det kom aldrig i avisen, det var jo alt for ubetydeligt
Men Dronningen fik en side, hun havde malet så nydeligt
Ingen kom til begravelsen, der var jo ingen han kendte
På hans grav lå 5 roser som hans fætter sendte
Nu er Johnny blandt venner, man har jo lov til at håbe
Hellere livet for oven end livet som tåbe
Ingen husker Johnny, hans historie er s***
Men der bliver født 10 af hans slags hver andet minut.
Og som du sidder og lytter eller hvad du nu gør
Er der en der tøver, mens der er en anden der tør
Der er en der græder, der er en der dræber
Der er en der taber, mens en anden stræber
Der er en der ånder, der er en der brækker
Der er en der nasser, der er en der trækker
Der er en der stjæler, mens der er en der mixer
Der er en der snyder, mens en anden fixer.
Og der sidder en dreng i den mørke nat
Helt ubetydelig, alene og forladt.