Da Tivoli sku' åbne, sagde kunderne farvel
og gik med både veteranbil og børnekarrusel.
Den stakkels direktør sagde: Nu går vi da fallit!
For folk, de elsked' det der gamle skidt.
Men hva', så ta'r vi varieten' med en kunstner, hvis kunst er sjælden,
så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Sådan går det altså hvert år, og så bli'r der opført en vældig scene.
Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til sidst Marlene.
Vent blot at se, næste år bli'r det slemt.
Så går måske både Harlekin og Collumbine ganske uden hensyn til folkets føl'ser.
Og tænk, hvis vi skal miste ham, der sælger bøffer og varme pølser!
Nåh, sku' det ske, så lover jeg Dem: Her beholder man frikadellen,
så man ka' tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.
***
Jens Aksel, hehh ..
Jens Aksel - selvfølgelig, Jens Otto hedder det jo!
Jeg kommer sgu altid til at sig' Jens Aksel - hehh
Nåh, det er jo også to alen ud af et dårligt stykke! Så det ka' jo .
***
I Kongens København er vor boligmangel stor,
men vi har øl og pandekager og verdens længste bord.
Vi mangler hospitaler og børnehaver, men
sku' vi beklage os - hvor vil De hen?
Vi har jo Urban Hansen, byens største mand siden Enevælden.
Og han ka' tjene ind på gyngerne, hva' han har mistet på karrusellen.
Urban er højt begavet, hvad de færreste sikkert går og aner,
for selv de allerklogeste kan ikke fatte hans mange planer.
Men København er'n vidunderlig by:
Fortovs-cafeer, restauranter, og det søde natteliv, man har det næsten som
en pariser.
Vi her i København betaler bare ti gang' så høje priser.
Godt, vi ka' få turisterne i tusindvis til at gå i fælden,
så vi ka' fuppe ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
I dag ka' man få trykt' lig' præcis, hvad det ska' vær',
og man ka' købe alt, hvad hjertet og vennelkær begær.
Allig'vel ser man p****betjenten liste frem,
med stav'n i hånd'n for at få lidt med sig hjem.
Og så ska' han i seng og rigtig lig' og hygge sig med modellen
Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Dér ligger han i dagevis og har det rart, mens han censurerer.
Jeg får behovet dækket ved at tag' en tur rundt på vor museer.
Staten gi'r gudskelov støtte til kunst.
Også til billeder af piger og af drukne mandfolk, der med brunstigt blik
river deres tøj af.
Der gør det nemlig ingenting, når bare maleren hedder Goya!
Vi kan få sjofle bil'der nok, når der står Rubens på akvarellen,
så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Hver søndag stiller præsten i kirken klokken 10.
Der står han ene og forladt uden publikum, fordi
i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kroen.
Hvad gør en præst så i den situation?
Han sender hele menigheden til Mallorca i Karavellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Svigter de kære sognebørn, ta'r han på korstog med hele koret.
Turen er ganske hyggelig, og det gi'r skillinger ned i foret.
Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.
Kirken står tom, orglet bruser ikke længre, ingen gider synge med mer' på
Grundtvigs salmer.
Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer,
så synger selv de værste, når de først har smagt lidt på muscatellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad har mistet på karrusellen.
Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå,
så længe Røde Aksel spejler sin top i bølgen blå.
Importen, den er stor, og vi køber den på klods,
så levefoden er høj her hos os,
hvor vi forstår fidusen med at leve højt på valutagælden.
Så vi sætter til på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Snart skal vi ind i Fællesmarked', det bli'r dejligt for bacon-grisen.
Den får de andre billigt, men til gengæld stig'r hjemmemarkedsprisen.
Så sættes støtten til landbruget op,
men ska' en arbejder bare se på det, næh tak, uha, han kræver kompensation
for momsen,
selv om vi ved, at vi alle sammen meget snart ryger ned med numsen.
Danskere har en ganske særlig evne, som vist tør kaldes sjælden:
Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på karrusellen!
og gik med både veteranbil og børnekarrusel.
Den stakkels direktør sagde: Nu går vi da fallit!
For folk, de elsked' det der gamle skidt.
Men hva', så ta'r vi varieten' med en kunstner, hvis kunst er sjælden,
så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Sådan går det altså hvert år, og så bli'r der opført en vældig scene.
Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til sidst Marlene.
Vent blot at se, næste år bli'r det slemt.
Så går måske både Harlekin og Collumbine ganske uden hensyn til folkets føl'ser.
Og tænk, hvis vi skal miste ham, der sælger bøffer og varme pølser!
Nåh, sku' det ske, så lover jeg Dem: Her beholder man frikadellen,
så man ka' tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.
***
Jens Aksel, hehh ..
Jens Aksel - selvfølgelig, Jens Otto hedder det jo!
Jeg kommer sgu altid til at sig' Jens Aksel - hehh
Nåh, det er jo også to alen ud af et dårligt stykke! Så det ka' jo .
***
I Kongens København er vor boligmangel stor,
men vi har øl og pandekager og verdens længste bord.
Vi mangler hospitaler og børnehaver, men
sku' vi beklage os - hvor vil De hen?
Vi har jo Urban Hansen, byens største mand siden Enevælden.
Og han ka' tjene ind på gyngerne, hva' han har mistet på karrusellen.
Urban er højt begavet, hvad de færreste sikkert går og aner,
for selv de allerklogeste kan ikke fatte hans mange planer.
Men København er'n vidunderlig by:
Fortovs-cafeer, restauranter, og det søde natteliv, man har det næsten som
en pariser.
Vi her i København betaler bare ti gang' så høje priser.
Godt, vi ka' få turisterne i tusindvis til at gå i fælden,
så vi ka' fuppe ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
I dag ka' man få trykt' lig' præcis, hvad det ska' vær',
og man ka' købe alt, hvad hjertet og vennelkær begær.
Allig'vel ser man p****betjenten liste frem,
med stav'n i hånd'n for at få lidt med sig hjem.
Og så ska' han i seng og rigtig lig' og hygge sig med modellen
Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Dér ligger han i dagevis og har det rart, mens han censurerer.
Jeg får behovet dækket ved at tag' en tur rundt på vor museer.
Staten gi'r gudskelov støtte til kunst.
Også til billeder af piger og af drukne mandfolk, der med brunstigt blik
river deres tøj af.
Der gør det nemlig ingenting, når bare maleren hedder Goya!
Vi kan få sjofle bil'der nok, når der står Rubens på akvarellen,
så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Hver søndag stiller præsten i kirken klokken 10.
Der står han ene og forladt uden publikum, fordi
i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kroen.
Hvad gør en præst så i den situation?
Han sender hele menigheden til Mallorca i Karavellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Svigter de kære sognebørn, ta'r han på korstog med hele koret.
Turen er ganske hyggelig, og det gi'r skillinger ned i foret.
Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.
Kirken står tom, orglet bruser ikke længre, ingen gider synge med mer' på
Grundtvigs salmer.
Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer,
så synger selv de værste, når de først har smagt lidt på muscatellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad har mistet på karrusellen.
Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå,
så længe Røde Aksel spejler sin top i bølgen blå.
Importen, den er stor, og vi køber den på klods,
så levefoden er høj her hos os,
hvor vi forstår fidusen med at leve højt på valutagælden.
Så vi sætter til på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Snart skal vi ind i Fællesmarked', det bli'r dejligt for bacon-grisen.
Den får de andre billigt, men til gengæld stig'r hjemmemarkedsprisen.
Så sættes støtten til landbruget op,
men ska' en arbejder bare se på det, næh tak, uha, han kræver kompensation
for momsen,
selv om vi ved, at vi alle sammen meget snart ryger ned med numsen.
Danskere har en ganske særlig evne, som vist tør kaldes sjælden:
Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på karrusellen!