Jeg gik i mosen en sensommerdag
Blandt fugles kvidder og vingeslag.
En sorgmodig hvisken ved mit øre
Jeg kunne kvindegråden høre.
Der bag en busk en kvinde sad
Og så bitterligt de tårer græd.
Hvorfor er du sorgfuld og nedtrykt til gråd
At du må sidde og græde dit hjerteblod.
Er du utrøsteligt tynget af sorg
Her i skumringstimen kan alting ske.
Mod jætters trolddom ved jeg ingen hjælp
Jeg gjorde en ed med trolden selv.
Her i mosen udyret bor
Hvor kun ondskab og surhed gror.
Her skal jeg sidde blandt orme og mug
Indtil jeg drager mit sidste suk.
Blandt fugles kvidder og vingeslag.
En sorgmodig hvisken ved mit øre
Jeg kunne kvindegråden høre.
Der bag en busk en kvinde sad
Og så bitterligt de tårer græd.
Hvorfor er du sorgfuld og nedtrykt til gråd
At du må sidde og græde dit hjerteblod.
Er du utrøsteligt tynget af sorg
Her i skumringstimen kan alting ske.
Mod jætters trolddom ved jeg ingen hjælp
Jeg gjorde en ed med trolden selv.
Her i mosen udyret bor
Hvor kun ondskab og surhed gror.
Her skal jeg sidde blandt orme og mug
Indtil jeg drager mit sidste suk.