Salme 122
1 Den yndigste rose er funden
blandt stiveste torne oprunden,
vor Jesus, den dejligste pode,
blandt syndige mennesker gro'de.
3 Da lod Gud en rose opskyde
og sæden 1) omsider frembryde,
at rense og ganske forsøde
vor slægts den fordærvede grøde.
4 Al verden nu burde sig fryde,
med salmer mangfoldig udbryde,
men mangen har aldrig fornummen,
at rosen i verden er kommen.
5 Forhærdede tidsel-gemytter,
så stive som torne og støtter,
hvi holder I eder så ranke
i stoltheds fordærvede tanke!
8 Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste!
1) 1Mos 3,15.
Højs 2,1-2.
Tekst: Hans Adolph Brorson 1732.
Mel.: Wittenberg 1542.
1 Den yndigste rose er funden
blandt stiveste torne oprunden,
vor Jesus, den dejligste pode,
blandt syndige mennesker gro'de.
3 Da lod Gud en rose opskyde
og sæden 1) omsider frembryde,
at rense og ganske forsøde
vor slægts den fordærvede grøde.
4 Al verden nu burde sig fryde,
med salmer mangfoldig udbryde,
men mangen har aldrig fornummen,
at rosen i verden er kommen.
5 Forhærdede tidsel-gemytter,
så stive som torne og støtter,
hvi holder I eder så ranke
i stoltheds fordærvede tanke!
8 Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste!
1) 1Mos 3,15.
Højs 2,1-2.
Tekst: Hans Adolph Brorson 1732.
Mel.: Wittenberg 1542.