Sælkvinden
Han havde godt hørt de gamle berette
om sæler der blev til kvinder ved nat
unge og blege med yndefuld krop
men altid forsvundet før solen står op
de kender ikke spor til kærligheden
og Niels, du dansed' med en af dem forleden
Niels han var fisker, ung og besat
han elskede hende fra den sommernat
gang på gang tryglede han hende om at bli'
hvorfor hun græd, ja det var ikke til at sige
Niels han gik på grund i hendes øjne
og byggede et hus til hende nede bag ved højene
Da næste sommer kom tog hun ikke mere hjem
de havde elsket å længe at lyset brød frem
og i huset bag højene blev de to tre og fire
og Niels måtte på havet og fiske lidt tiere
sladderen forstummede med tiden
men ned til havet kom hun aldrig siden
En morgen sagde så Niels: "Jeg ta'r ud i dag"
hun hev ham i trøjen, det ville hun ikke ha'
"Hold nu kæft, gå i køkkenet, det er din dont!"
og snart var Niels et med den grå horisont
om aftenen stod hun nede ved havet og skreg
det havde hun ellers adrig nogensinde nærmet sig
For havet det rejste sig, stormen blev grov
Niels' skib gik ned et par sømil fra Hou
de ventede på stranden, kun konen var væk
da Niels drev i land nær ved Kongerslev bæk
våd, kold, bleg men stadigvæk i live
der lå en død, død sæl tæt ved hans side
Og Niels havde mistet al sin forstand
den blev vist derude på syv favne vand
de hørte ham græde, de hørte ham le
og råbe på hende han ikke mere skulle se
sælen den blev kulet ned i sandet
da solen den stod op ude over vandet
Han havde godt hørt de gamle berette
om sæler der blev til kvinder ved nat
unge og blege med yndefuld krop
men altid forsvundet før solen står op
de kender ikke spor til kærligheden
og Niels, du dansed' med en af dem forleden
Niels han var fisker, ung og besat
han elskede hende fra den sommernat
gang på gang tryglede han hende om at bli'
hvorfor hun græd, ja det var ikke til at sige
Niels han gik på grund i hendes øjne
og byggede et hus til hende nede bag ved højene
Da næste sommer kom tog hun ikke mere hjem
de havde elsket å længe at lyset brød frem
og i huset bag højene blev de to tre og fire
og Niels måtte på havet og fiske lidt tiere
sladderen forstummede med tiden
men ned til havet kom hun aldrig siden
En morgen sagde så Niels: "Jeg ta'r ud i dag"
hun hev ham i trøjen, det ville hun ikke ha'
"Hold nu kæft, gå i køkkenet, det er din dont!"
og snart var Niels et med den grå horisont
om aftenen stod hun nede ved havet og skreg
det havde hun ellers adrig nogensinde nærmet sig
For havet det rejste sig, stormen blev grov
Niels' skib gik ned et par sømil fra Hou
de ventede på stranden, kun konen var væk
da Niels drev i land nær ved Kongerslev bæk
våd, kold, bleg men stadigvæk i live
der lå en død, død sæl tæt ved hans side
Og Niels havde mistet al sin forstand
den blev vist derude på syv favne vand
de hørte ham græde, de hørte ham le
og råbe på hende han ikke mere skulle se
sælen den blev kulet ned i sandet
da solen den stod op ude over vandet