Jeg håber du føler dig som en vinder
for barndomsminder blænder mer' end lygter på togskinder
Hvor du endte for ik' længer' at føle
at det var din skæbne at du sku' sidde fast i sølet
men jeg har aldrig forstået dig før nu
det var ik' at gi' op det var bar' noget som du sku'
der var ingen anden vej ud
og tingene var slået itu
jeg føler at jeg går rundt i samme sko som du
og de
trykker så trang til at stille dem tiltaler mig
jeg burde
gøre det for smerten alligevel kvæler mig
den er splinten
der svier konstant snitsår fra papir
kan ik tåle det
mer' så lysten den stiger
og de har sagt med stemmer
fyldte af pragt
at solen skinned' specielt på dagen
hvor vi blev bragt
men vi var nøgne og skrigende og
badet i blod
at ironiens sidste time ska' foregå på
samme måde
bare træk' hammeren tilbage
tryk så til kammeret for slag
så hovedet det ramler
tilbage
jeg ved det kommer en dag!
og stilhed
er det guld de så gerne vil ha'!
men kun jeg er man
nok til at ta det de aldrig ku ta'!
Er jeg en
synder så hjælp mig
Ave Maria fortæl mig
Er det
migselv der bestemmer?
Eller ligger alt i dine hænder?
For alt jeg har i mine, er tabte sandheder
er jeg
ik ydmyg nok til at få at vide hvor man leder?
Så jeg
ku' ændre min verden hvis jeg gad
istedet for de
sku' sænke mig ned i evig fred
og de ku'
klæ' sig i sort fordi jeg var gået bort
snak' en
fa'ens masse lort om at livet er for kort
og
kondulere indttil de ikke kunne det mere
slå plat og
plagiere, dedikere cd'er
studere, indlære mit liv,
min' handlinger
skriv' et kapitel om vores
venskab'lige erindringer
og ha' mening om
den lette vej ud, kalde mig taber
og sætte mig for skud
eller se mig som Gud
Las Vegas forlades med firetoget til
Hades
håber smerten forsvinder når grænselandet betrædes
få et lift af bådmanden eller leve blandt de
udstødte
sku' jeg værge sympati for mine ufødte
for det min PLIGT at vid'refør' min slægt
dertil hør' respekt men den er desvær' væk!
At
det ender, for det gør det, er det eneste der føles trygt
men at det ik' stopper der er min eneste frygt
for
ifølge reinkarnation'n er man tilbage efter tre dage
hvis man vælger vejen som kujon
og her vil jeg aldrig
sætte mine fødder igen
for jeg ved præcis hvad det er jeg
møder igen
samme tur som gør mine tanker bløder' igen
men der' ingen anden vej ud alting før'r derhen!
Så hold mig væk, for jeg har ik' mer' at
GI
Alt jeg har gjort har jeg lagt min sjæl
I
Min gejst og vilje til livet den er for-
BI
Så at
vi ses igen det bli'er over mit
LIG
s***ter på
toppen, ka' mærk' min puls
STIG'
Har
sagt langt mer' en jeg burde
SIG
Og nu'
det end'lig min tur til at
TIE
Jeg er så tom at
jeg ik' ka' andet end at
SKRIGE!
for barndomsminder blænder mer' end lygter på togskinder
Hvor du endte for ik' længer' at føle
at det var din skæbne at du sku' sidde fast i sølet
men jeg har aldrig forstået dig før nu
det var ik' at gi' op det var bar' noget som du sku'
der var ingen anden vej ud
og tingene var slået itu
jeg føler at jeg går rundt i samme sko som du
og de
trykker så trang til at stille dem tiltaler mig
jeg burde
gøre det for smerten alligevel kvæler mig
den er splinten
der svier konstant snitsår fra papir
kan ik tåle det
mer' så lysten den stiger
og de har sagt med stemmer
fyldte af pragt
at solen skinned' specielt på dagen
hvor vi blev bragt
men vi var nøgne og skrigende og
badet i blod
at ironiens sidste time ska' foregå på
samme måde
bare træk' hammeren tilbage
tryk så til kammeret for slag
så hovedet det ramler
tilbage
jeg ved det kommer en dag!
og stilhed
er det guld de så gerne vil ha'!
men kun jeg er man
nok til at ta det de aldrig ku ta'!
Er jeg en
synder så hjælp mig
Ave Maria fortæl mig
Er det
migselv der bestemmer?
Eller ligger alt i dine hænder?
For alt jeg har i mine, er tabte sandheder
er jeg
ik ydmyg nok til at få at vide hvor man leder?
Så jeg
ku' ændre min verden hvis jeg gad
istedet for de
sku' sænke mig ned i evig fred
og de ku'
klæ' sig i sort fordi jeg var gået bort
snak' en
fa'ens masse lort om at livet er for kort
og
kondulere indttil de ikke kunne det mere
slå plat og
plagiere, dedikere cd'er
studere, indlære mit liv,
min' handlinger
skriv' et kapitel om vores
venskab'lige erindringer
og ha' mening om
den lette vej ud, kalde mig taber
og sætte mig for skud
eller se mig som Gud
Las Vegas forlades med firetoget til
Hades
håber smerten forsvinder når grænselandet betrædes
få et lift af bådmanden eller leve blandt de
udstødte
sku' jeg værge sympati for mine ufødte
for det min PLIGT at vid'refør' min slægt
dertil hør' respekt men den er desvær' væk!
At
det ender, for det gør det, er det eneste der føles trygt
men at det ik' stopper der er min eneste frygt
for
ifølge reinkarnation'n er man tilbage efter tre dage
hvis man vælger vejen som kujon
og her vil jeg aldrig
sætte mine fødder igen
for jeg ved præcis hvad det er jeg
møder igen
samme tur som gør mine tanker bløder' igen
men der' ingen anden vej ud alting før'r derhen!
Så hold mig væk, for jeg har ik' mer' at
GI
Alt jeg har gjort har jeg lagt min sjæl
I
Min gejst og vilje til livet den er for-
BI
Så at
vi ses igen det bli'er over mit
LIG
s***ter på
toppen, ka' mærk' min puls
STIG'
Har
sagt langt mer' en jeg burde
SIG
Og nu'
det end'lig min tur til at
TIE
Jeg er så tom at
jeg ik' ka' andet end at
SKRIGE!