Møllernes Mari Lyrics

Den første kom da høsten, var kørt ind i hvert et hus,
den anden først på vint'ren, gennem stormens vilde sus,
som venner havde begge, tjent ved samme kompagni,
nu vil de svorne fjender, være om møllerens Mari.
Men der er intet så lunefuldt som pigernes vå,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,
den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte det får nummer tre.

Men mølleren sagde til begge, for til sidst at s***te fred
Den der giver tusind daler, får Mari og møllen med,
og frierne drog ud, i verden for ved energi,
at vinde tusind daler og møllerens Mari.
Men der er intet så lunefuldt som pigernes vå,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,
den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte det får nummer tre.

Da flere år var gået, sås en dag et sælsomt syn,
da begge to kom vandrende, fra hvert sit sted mod byen,
de tusind daler havde de, til skæbnens ironi,
for møller svenden Lars var gift med møllerens Mari.
Men der er intet så lunefuldt som pigernes vå,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,
den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte det får nummer tre.

Men der er intet så lunefuldt som pigernes vå,
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,
og frierne svor at være venner igen,
og de er ungkarle begge såmænd.