Månen kom frem, den sidste kutter stod ind
fiskerpige var rådvild og ude af sind,
hvor er min mand, men alle så bort forlegen,
og pigen bøjede hovedet for ingen gav tegn.
Folk tonede bort og pigen fik intet svar,
langsomt hun vidste hvilken vej, vinden bar,
havet er hårdt, ja det ved man bestemt,
det har aldrig nogensinde fiskerne glemt.
Dag efter dag, som trofast bølge mod strand,
man ser pigen gå, for hun skal møde sin mand,
og dag efter dag, står solen op og går ned,
mon havet forstår, en fiskerpiges kærlighed.
Håret er gråt, og foden snubler så let,
ingen på kajen, har set hun har grædt,
det hele var en drøm, pigen vågned' i sin seng,
ved siden af sin mand og sin lille fiskerdreng.
Dag efter dag, som trofast bølge mod strand,
man ser pigen gå, for hun skal møde sin mand,
og dag efter dag, står solen op og går ned,
kun havet forstår, en fiskerpiges kærlighed,
kun havet forstår, en fiskerpiges kærlighed.
fiskerpige var rådvild og ude af sind,
hvor er min mand, men alle så bort forlegen,
og pigen bøjede hovedet for ingen gav tegn.
Folk tonede bort og pigen fik intet svar,
langsomt hun vidste hvilken vej, vinden bar,
havet er hårdt, ja det ved man bestemt,
det har aldrig nogensinde fiskerne glemt.
Dag efter dag, som trofast bølge mod strand,
man ser pigen gå, for hun skal møde sin mand,
og dag efter dag, står solen op og går ned,
mon havet forstår, en fiskerpiges kærlighed.
Håret er gråt, og foden snubler så let,
ingen på kajen, har set hun har grædt,
det hele var en drøm, pigen vågned' i sin seng,
ved siden af sin mand og sin lille fiskerdreng.
Dag efter dag, som trofast bølge mod strand,
man ser pigen gå, for hun skal møde sin mand,
og dag efter dag, står solen op og går ned,
kun havet forstår, en fiskerpiges kærlighed,
kun havet forstår, en fiskerpiges kærlighed.