Tårer på min kind, få dem væk sig farvel
vær stærk det ik dig det dem det hende
hun er væk - og solen står op
tag nu hjem - prøv glem at du aldrig hun du ik' ser hende igen
lille barn du må vokse dig stor
rystende ben og ingen trøstende ord
føler mig helt alene selvom vi samlet
for hun mangler i skæret fra lampen hænderne forkrampet
om cigaretten der langsomt bliver til aske
jeg skal nok klare den - påføre mig masken
og under den græde dig en flod
og holder hånden over dem du forlod
mod din vilje jeg kan huske det sidste
du gjorde var ik' at sige du elskede dem - du viste det
og de vidste det og det gengældt la' mig sig' det
til den dag vi selv ender i en kiste
Tårer på min kind hovedet i min hænder
det eneste der tilbage det minder
forstår ik at du ik er her længere
du med mig selv når tårerne forsvinder fra mine kinder
Vi vil huske dig for hvad du var huske dig som en kriger
et år med kræft blev pludselig til fire
hun gav ik op nej hun blev ved med kæmpe
røg ind og ud af hospitalets seng
kemo afkræfter kroppen i kampen mod kæft
det ene øjeblik syg det næste rask
og vi fejrede det vi dansede rundt med dine parykker
og du grinte - du gav dine døtre smykker
men kræften sneg sig tilbage i vinterens kulde
angreb dig stærkere end før væltede dig omkuld
hun gav ik op nej hun blev ved med kæmpe
røg ind og ud af hospitalets seng
til du til sidst blev der inde
magtesløs så let livet kan forsvind
men du gav mig din datter - og med hende
min søn som trækker vejret ære være dit minde
Tårer på min kind hovedet i min hænder
det eneste der tilbage det minder
forstår ik at du ik er her længere
du med mig selv når tårerne forsvinder fra mine kinder
Kan ik huske hvornår jeg sidst har grædt
men nu ved jeg Joni Mitchell havde ret
du ved ik hvad du har før det væk
la'r tårerne blande sig med mit blæk
kan ik huske hvornår jeg sidst har grædt
men nu ved jeg Joni Mitchell havde ret
du ved ik hvad du har før det væk
R.I.P. Elisabeth
vær stærk det ik dig det dem det hende
hun er væk - og solen står op
tag nu hjem - prøv glem at du aldrig hun du ik' ser hende igen
lille barn du må vokse dig stor
rystende ben og ingen trøstende ord
føler mig helt alene selvom vi samlet
for hun mangler i skæret fra lampen hænderne forkrampet
om cigaretten der langsomt bliver til aske
jeg skal nok klare den - påføre mig masken
og under den græde dig en flod
og holder hånden over dem du forlod
mod din vilje jeg kan huske det sidste
du gjorde var ik' at sige du elskede dem - du viste det
og de vidste det og det gengældt la' mig sig' det
til den dag vi selv ender i en kiste
Tårer på min kind hovedet i min hænder
det eneste der tilbage det minder
forstår ik at du ik er her længere
du med mig selv når tårerne forsvinder fra mine kinder
Vi vil huske dig for hvad du var huske dig som en kriger
et år med kræft blev pludselig til fire
hun gav ik op nej hun blev ved med kæmpe
røg ind og ud af hospitalets seng
kemo afkræfter kroppen i kampen mod kæft
det ene øjeblik syg det næste rask
og vi fejrede det vi dansede rundt med dine parykker
og du grinte - du gav dine døtre smykker
men kræften sneg sig tilbage i vinterens kulde
angreb dig stærkere end før væltede dig omkuld
hun gav ik op nej hun blev ved med kæmpe
røg ind og ud af hospitalets seng
til du til sidst blev der inde
magtesløs så let livet kan forsvind
men du gav mig din datter - og med hende
min søn som trækker vejret ære være dit minde
Tårer på min kind hovedet i min hænder
det eneste der tilbage det minder
forstår ik at du ik er her længere
du med mig selv når tårerne forsvinder fra mine kinder
Kan ik huske hvornår jeg sidst har grædt
men nu ved jeg Joni Mitchell havde ret
du ved ik hvad du har før det væk
la'r tårerne blande sig med mit blæk
kan ik huske hvornår jeg sidst har grædt
men nu ved jeg Joni Mitchell havde ret
du ved ik hvad du har før det væk
R.I.P. Elisabeth