Skibshunden Lyrics

Hun stod der på kajen og vinked´ farvel,
hvor hen jeg sku´ fare´ det vidste jeg selv
men skibet sku´ sejle langt bort imod nord,
med mig og min skibshund om bord.
Hun stod der på kajen og vinked´ farvel,
hvor hen jeg sku´ fare´ det vidste jeg selv
men skibet sku´ sejle langt bort imod nord,
med mig og min skibshund om bord.

Men stormen den kom, den rev mig over bord,
der tænkte jeg straks på min mor.
Men når nøden er størst, da er hjælpen på vej
min skibshund den reddede mig,
den tog mig i kraven og bar mig i land,
jeg er vel en lykkelig mand.
Og når jeg med mor går til strandbredden ned,
da tænker vi straks på den hund
som redded´ mit liv mens på havet jeg for,
så jeg atter ku´ gense min mor.
Men stormen den kom, den rev mig over bord,
der tænkte jeg straks på min mor.
Men når nøden er størst, da er hjælpen på vej
min skibshund den reddede mig,
den tog mig i kraven og bar mig i land,
jeg er vel en lykkelig mand.