(Ring ring)
- Hallo
- Dav, det er Herman
- Æææv
- Fortæl mig, tror du din mor har tid, bed hende om at komme til sin telefon.
- Hvorfor ringer du nu igen, mor gider altså ikke at snakke med dig, hun siger at du er en værre drukkenbolt, og iøvrigt så er hun også i bad, tror jeg.
- Kære prøv engang, for det er meget vigtigt, kan du tro det er.
- Ved du hvad det har du altså sagt mindst t**usind gange før, du ved jo udemærket godt, du slipper ikke for at betale de børnepenge, det siger mor selv.
- Fortæl mig lidt mere om dig selv, er du begyndt i skole? Ja, det er du vel.
- Hvorfor spø'r du om det? Du har da aldrig før interesseret dig for hvordan det gik os herhjemme, men du står måske og mangler penge, hva'?
- Kære, det er 6 år siden jeg har set dig, så hvor gammel er du nu?
- Ih, hvor er det altså et åndsvagt spørgsmål, det gider jeg altså slet ikke at svare på, du kan ligeså godt knalde røret på, vi gider ikke tale med dig.
- Min egen telefon gør mig bedrøvet.
- Så skyd den.
- Når hun med søde ord, giver mig besked fra hendes mor.
- Nu flæber han.
- En tåre er på vej i telefonen.
- Har du et lommetørklæde.
- Der var trods alt engang, da hun var min.
- Ja engang, heldigvis.
- I sommer, var du da med din mor på ferietur til stranden, i et sommerhus?
- Næ, jeg gik helt alene hjemme i gården, for du ved jo udemærket godt, at vi var nødt til at sælge sommerhuset, fordi du drak alle mors penge op, så nu kommer jeg aldrig ud at svømme.
- Kære, du er så sød, jeg elsker dig min pige, kan du tro jeg gør.
- Sig mig, hvad fedter du for, hvordan kan du sige du elsker mig, du kender mig jo slet ikke, og du har heller aldrig sendt nogen julegaver til mig.
- Min egen telefon gør mig bedrøvet.
- Så sælg den.
- Når hun med søde ord, giver mig besked fra hendes mor.
- Nu tuder han igen.
- En tåre er på vej i telefonen.
- Ih, hvor han hælder vand ud af ørene.
- Ja, men der var trods alt engang, da din mor hun var min.
- Ja engang, ja.
- Men nu er det forbi.
- Gudskelov.
- Det er for sidste gang, jeg siger farvel nu.
- Vil du love mig det.
- Jeg stikker af, jeg rejser langt langt væk, endnu idag.
- Nå, det er godt, så farvel, farvel Herman.
- Nej nej, prøv nu at nå det.
- Jamen mor er gået, til sagføreren.
- Jamen jeg er din far.
- Det nytter ikke Herman, det er for sent.
- Prøv en gang til.
- De er på vej hen til dig, sammen med politiet.
- Stop dem, prøv at nå det.
- Du kommer i spjældet, Herman.
- Hvis det er sandt.
- Tror du jeg lyver.
- Så siger jeg farvel.
- Farvel, Herman.
- Farvel din lille møgunge.
- Hallo
- Dav, det er Herman
- Æææv
- Fortæl mig, tror du din mor har tid, bed hende om at komme til sin telefon.
- Hvorfor ringer du nu igen, mor gider altså ikke at snakke med dig, hun siger at du er en værre drukkenbolt, og iøvrigt så er hun også i bad, tror jeg.
- Kære prøv engang, for det er meget vigtigt, kan du tro det er.
- Ved du hvad det har du altså sagt mindst t**usind gange før, du ved jo udemærket godt, du slipper ikke for at betale de børnepenge, det siger mor selv.
- Fortæl mig lidt mere om dig selv, er du begyndt i skole? Ja, det er du vel.
- Hvorfor spø'r du om det? Du har da aldrig før interesseret dig for hvordan det gik os herhjemme, men du står måske og mangler penge, hva'?
- Kære, det er 6 år siden jeg har set dig, så hvor gammel er du nu?
- Ih, hvor er det altså et åndsvagt spørgsmål, det gider jeg altså slet ikke at svare på, du kan ligeså godt knalde røret på, vi gider ikke tale med dig.
- Min egen telefon gør mig bedrøvet.
- Så skyd den.
- Når hun med søde ord, giver mig besked fra hendes mor.
- Nu flæber han.
- En tåre er på vej i telefonen.
- Har du et lommetørklæde.
- Der var trods alt engang, da hun var min.
- Ja engang, heldigvis.
- I sommer, var du da med din mor på ferietur til stranden, i et sommerhus?
- Næ, jeg gik helt alene hjemme i gården, for du ved jo udemærket godt, at vi var nødt til at sælge sommerhuset, fordi du drak alle mors penge op, så nu kommer jeg aldrig ud at svømme.
- Kære, du er så sød, jeg elsker dig min pige, kan du tro jeg gør.
- Sig mig, hvad fedter du for, hvordan kan du sige du elsker mig, du kender mig jo slet ikke, og du har heller aldrig sendt nogen julegaver til mig.
- Min egen telefon gør mig bedrøvet.
- Så sælg den.
- Når hun med søde ord, giver mig besked fra hendes mor.
- Nu tuder han igen.
- En tåre er på vej i telefonen.
- Ih, hvor han hælder vand ud af ørene.
- Ja, men der var trods alt engang, da din mor hun var min.
- Ja engang, ja.
- Men nu er det forbi.
- Gudskelov.
- Det er for sidste gang, jeg siger farvel nu.
- Vil du love mig det.
- Jeg stikker af, jeg rejser langt langt væk, endnu idag.
- Nå, det er godt, så farvel, farvel Herman.
- Nej nej, prøv nu at nå det.
- Jamen mor er gået, til sagføreren.
- Jamen jeg er din far.
- Det nytter ikke Herman, det er for sent.
- Prøv en gang til.
- De er på vej hen til dig, sammen med politiet.
- Stop dem, prøv at nå det.
- Du kommer i spjældet, Herman.
- Hvis det er sandt.
- Tror du jeg lyver.
- Så siger jeg farvel.
- Farvel, Herman.
- Farvel din lille møgunge.