Grusomme skjebne, hvad har jeg forøvet
Vi vilde du stedse, forfølge mig saa
Og skal jeg da idelig være bedrøvet
Og skal jeg i livet, ei glæde mer faa.
Jeg er av verden kjed og al dens usselhed.
Mismodig jeg vanker, vemodige tanker,
uroer mit sind og forstyrrer min fred.
Vi vilde du stedse, forfølge mig saa
Og skal jeg da idelig være bedrøvet
Og skal jeg i livet, ei glæde mer faa.
Jeg er av verden kjed og al dens usselhed.
Mismodig jeg vanker, vemodige tanker,
uroer mit sind og forstyrrer min fred.