Jeg ka' bedst med åbne vidder, nær ved havet vil jeg bo
et par måneder om året, for at sjælen kan få ro.
Jeg er skabt til åbent landskab, hvor vindene får fart,
hvor lærken hænger himmelhøjt og synger smukt og klart.
Der brænder jeg mit brændevin og sanker selv min krydderurt
og drikker det med velbehag tilsild og hjemmebag.
Jeg er skabt til åbne vidder, nær ved havet vil jeg bo.
Jeg ka' bedst med fred og frihed for både krop og sjæl.
Hvis du kommer fuld af stridslyst, så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skrumringstimer og afterbrisens sus,
med hanegal på afstand og langt til næste hus.
Med trods alt ikke læng're end at det kan ske engang,
at jeg sidder under stjernerne og hører fest og sang.
Jeg ka' bedst med fred og frihed for både krop og sjæl.
La' mig høre bølgen bruse med mågens morgenskrig,
og lytte til konkylier med havets sange i.
med det klare og det enkle er jeg på sikker grund,
når et ja er ja og nej er nej, og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv et sted, hvor runestenen står
som vidner om en tanke, der holdt i tusind år.
La' mig høre bølgen bruse og mågens morgenskrig.
Jeg ka' bedst li' åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.
et par måneder om året, for at sjælen kan få ro.
Jeg er skabt til åbent landskab, hvor vindene får fart,
hvor lærken hænger himmelhøjt og synger smukt og klart.
Der brænder jeg mit brændevin og sanker selv min krydderurt
og drikker det med velbehag tilsild og hjemmebag.
Jeg er skabt til åbne vidder, nær ved havet vil jeg bo.
Jeg ka' bedst med fred og frihed for både krop og sjæl.
Hvis du kommer fuld af stridslyst, så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skrumringstimer og afterbrisens sus,
med hanegal på afstand og langt til næste hus.
Med trods alt ikke læng're end at det kan ske engang,
at jeg sidder under stjernerne og hører fest og sang.
Jeg ka' bedst med fred og frihed for både krop og sjæl.
La' mig høre bølgen bruse med mågens morgenskrig,
og lytte til konkylier med havets sange i.
med det klare og det enkle er jeg på sikker grund,
når et ja er ja og nej er nej, og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv et sted, hvor runestenen står
som vidner om en tanke, der holdt i tusind år.
La' mig høre bølgen bruse og mågens morgenskrig.
Jeg ka' bedst li' åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.