Mørke... Tusmørket er på vej, skumringstimerne drager dybt i min sjæl. Dystre ravne, sorte af lyset hinsides, letter med lyden af lænker. Dybt, dybt inde i min sjæl har forfængeligheden sat sit mørke. Jeg hunger i natten, begravet i månens sjælelige lys. En grusom skabning visualiseres i mit indre, og med hektiske illusioner forglemmes min ømfindtlighed. Jeg vandrer over fjeldet, med ondskab og gråd i mit sind.