Kræn Piesen boed' i Børglum sogn, en lystig gammel Vendelbo,
folk sa' om ham, at han var dov'n, selv sa' han, han blot tog den med ro.
Nu er Kræn no'et af en tørstig sjæl, og for at få søvnen ud af hans krop
så tog han ham hver mor'n en pæl af hans bedste bjæsk, når han stod op.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
Se en mor'n ha'd Kræn vær't p***efuld, og hans hoved gjorde forskrækkeligt ondt,
så, da han stod op, faldt han omkuld og drejed' halsen en omgang rundt.
Og doktor'n kom og så til Kræn, men Kræn var gået hjem til Gud,
så hans kone gjord' ham ren og pæn, og sendte til famil'ien bud.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
Og hans venner mødte alle op, og enken bød på saltet flæsk
og gule ærter og en kop - eller - fler' - af Kræn's den bedste bjesk.
Og så sa' Maren, naboens viv; "hvor er 'et synd for stakkels Kræn,
at han sku' gå hen og mist' sit liv"."Åh hold nu kæft," sa' Marens mand.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
"Så - så" sa' Niels fra nabogård'n, "så'n sir' man int' te' en begravelse"!
"Det var alligevel satans" sagde smedens Jørgen. "Der'r vist no'et galt med din begavelse"!
Og så sprang Niels og Jørgen på hinanden, og pluds'lig sloges alle mand,
én fik en flaske midt i panden, og Maren hun misted' sin sidste tand.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
En flaske bjæsk røg gennem rummet, og pluds'lig blev der ro igen;
al skrål og larm var helt forstummet, da flasken lander oven på Kræn.
Hans skjorte den bli'r våd og klam, og hans næse den får den gamle glød,
han si'r: "Hvem fa'n smider rundt med mine drammer,
ska' de ødes væk bar' fordi jeg er død"?!!!
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
Så nu skal der festes - for Kræn!
folk sa' om ham, at han var dov'n, selv sa' han, han blot tog den med ro.
Nu er Kræn no'et af en tørstig sjæl, og for at få søvnen ud af hans krop
så tog han ham hver mor'n en pæl af hans bedste bjæsk, når han stod op.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
Se en mor'n ha'd Kræn vær't p***efuld, og hans hoved gjorde forskrækkeligt ondt,
så, da han stod op, faldt han omkuld og drejed' halsen en omgang rundt.
Og doktor'n kom og så til Kræn, men Kræn var gået hjem til Gud,
så hans kone gjord' ham ren og pæn, og sendte til famil'ien bud.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
Og hans venner mødte alle op, og enken bød på saltet flæsk
og gule ærter og en kop - eller - fler' - af Kræn's den bedste bjesk.
Og så sa' Maren, naboens viv; "hvor er 'et synd for stakkels Kræn,
at han sku' gå hen og mist' sit liv"."Åh hold nu kæft," sa' Marens mand.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
"Så - så" sa' Niels fra nabogård'n, "så'n sir' man int' te' en begravelse"!
"Det var alligevel satans" sagde smedens Jørgen. "Der'r vist no'et galt med din begavelse"!
Og så sprang Niels og Jørgen på hinanden, og pluds'lig sloges alle mand,
én fik en flaske midt i panden, og Maren hun misted' sin sidste tand.
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
En flaske bjæsk røg gennem rummet, og pluds'lig blev der ro igen;
al skrål og larm var helt forstummet, da flasken lander oven på Kræn.
Hans skjorte den bli'r våd og klam, og hans næse den får den gamle glød,
han si'r: "Hvem fa'n smider rundt med mine drammer,
ska' de ødes væk bar' fordi jeg er død"?!!!
Hej! Komfal-de-ra, grib om madammen, ud på gulvet -en - to - tre!
Vi åd og vi drak, og vi slåssed' samm'n, jo, Kræn's begrav'ls' var der noget ve'.
Så nu skal der festes - for Kræn!