Åbent landskab
Trives bedst i åbent landskab, nær ved havet vil jeg bo,
her er langt til horisonten, her har sjælen altid ro.
Trives bedst i åbent landskab - og vinden elsker fart,
og lærkerne står højt i sky, og synger rent og klart.
Her brænder jeg min brændevin og krydrer den ned perikum,
og drikker den med velbehag, til sild og øl med skum.
Trives bedst i åbent landskab, nær ved havet vil jeg bo.
Trives bedst i fred og frihed, for både krop og sind,
vinden kommer mig for nær, vinden trænger på mig ind.
Trives bedst når natten svinder og med dagen drikker dus,
hører hanegal på afstand, og der'r langt til nærm'te hus.
Og dog så nær alligevel, at i en stjernenat så varm,
jeg skimte kan min nabos sted og høre fest og larm.
Trives bedst i fred og frihed, for både krop og sind.
Trives bedst når bølger bruser og mågerne gi'r skrig,
vinden bærer ind derude fra, der'r tang og salt der i.
Og det klare og det enkle får råde som det vil,
når et ja' et ja, og nej' et nej, og ingen tvivl er til.
Her brænder jeg midsommerblus, som gammel skik er her til lands,
og drikker af mit fyldte krus en skål til Sct. Hans.
Trives bedst når bølger bruser og mågerne gi'r skrig,
Trives bedst i åbent landskab, nær ved havet vil jeg bo.
(Musik: Wolffsen., tekst: Lundell)
Trives bedst i åbent landskab, nær ved havet vil jeg bo,
her er langt til horisonten, her har sjælen altid ro.
Trives bedst i åbent landskab - og vinden elsker fart,
og lærkerne står højt i sky, og synger rent og klart.
Her brænder jeg min brændevin og krydrer den ned perikum,
og drikker den med velbehag, til sild og øl med skum.
Trives bedst i åbent landskab, nær ved havet vil jeg bo.
Trives bedst i fred og frihed, for både krop og sind,
vinden kommer mig for nær, vinden trænger på mig ind.
Trives bedst når natten svinder og med dagen drikker dus,
hører hanegal på afstand, og der'r langt til nærm'te hus.
Og dog så nær alligevel, at i en stjernenat så varm,
jeg skimte kan min nabos sted og høre fest og larm.
Trives bedst i fred og frihed, for både krop og sind.
Trives bedst når bølger bruser og mågerne gi'r skrig,
vinden bærer ind derude fra, der'r tang og salt der i.
Og det klare og det enkle får råde som det vil,
når et ja' et ja, og nej' et nej, og ingen tvivl er til.
Her brænder jeg midsommerblus, som gammel skik er her til lands,
og drikker af mit fyldte krus en skål til Sct. Hans.
Trives bedst når bølger bruser og mågerne gi'r skrig,
Trives bedst i åbent landskab, nær ved havet vil jeg bo.
(Musik: Wolffsen., tekst: Lundell)