.

Frihedens dødsmesse Lyrics

Mørket fanger lyset
på skæbnens spinderok
teatret åbner porten
for den ventende flok -
Vi er gode til at huske
men vi glemmer allerbedst
vi hørte stormens varsel
og skrigene fra vest
Udenfor teatret
er kampene begyndt
Er frihed kun en vare
som sælges for mønt -
Og folkene som kæmper
og kræver deres ret
De stilles op mod muren
og ender livet brat
I Chiles dunkle fængsler
torteres en poet
fordi han taler højt
om det han selv har set -
Og folk bli'r stuvet sammen
som en kvægflok bag en hegn
og møder samme smerte
før kuglernes regn
Og vi som synker sammen
i glemslens haveri
Hvad gør vi for de folk
som kæmper vores krig ?
I dag blir' et folk kuet
imorgen er det os
Hvad gør vi for at støtte
de andres trang til trods ?

Vi sidder i teatret
mens tiden går forbi
Vi holder denne messe
over frihedens lig
Report lyrics