Hr. Peder han går i sit eget kammer ind
for at krølle og kruse sit hår
Omsider da går han til sin oldemoder ind
for at høre hvad død han skulle få
"Nej, du skal hverken dø i din seng eller på fjeld
Ej heller skal du dø ud i krig
Men vogt dig, ja vogt dig for bølgen den blå
for den vil vist forkorte dit liv"
Så bygged' han et skib ud af hvalfiskens ben
med stavn og med mast ligeså
Men vimpelen skal være af det rødeste guld
og sejlene så hvide som sne
Men da de havde sejlet en tre-fire hundred mil
så begyndte skibet at stå
Så bad de til vor Fader, vor Gud i himmelen
om hjælpen de snart måtte få
Og gamle kaptajn, den forstandige mand
Han talte forstandige ord
Han sagde "Lad os kaste guldterningen ombord
og se, hvem den største synd har gjort"
Tre gange guldterningen på tavlebordet randt
ud iblandt de søvalgte folk
Den første gang, den anden gang, den tredje ligeså
den terning for Hr. Peder faldt
"Skal jeg nu fortælle med sorg og besvær
hvor stor en synd, jeg har gjort?
Tre klostre har jeg røvet, en kirke har jeg brændt
18 piger har jeg elsket og forglemt
Hvis nogen af jer kommer levende i land
og min moder hun spørger efter mig
så sig da til hende at jeg sidder i Amsterdam
og drikker af det rødeste vin
Hvis nogen af jer kommer levende i land
og min kæreste spørger efter mig,
så sig da til hende at jeg ligger på havets bund
og bed hende gifte sig snart"
Så tog de Hr. Peder i hans guldlokked' hår
og svang ham ud overbord
Da Peder sank, begyndte skibet at gå
og vaje på bølgerne blå
Da Peder sank, begyndte skibet at gå
og vaje på bølgerne blå
for at krølle og kruse sit hår
Omsider da går han til sin oldemoder ind
for at høre hvad død han skulle få
"Nej, du skal hverken dø i din seng eller på fjeld
Ej heller skal du dø ud i krig
Men vogt dig, ja vogt dig for bølgen den blå
for den vil vist forkorte dit liv"
Så bygged' han et skib ud af hvalfiskens ben
med stavn og med mast ligeså
Men vimpelen skal være af det rødeste guld
og sejlene så hvide som sne
Men da de havde sejlet en tre-fire hundred mil
så begyndte skibet at stå
Så bad de til vor Fader, vor Gud i himmelen
om hjælpen de snart måtte få
Og gamle kaptajn, den forstandige mand
Han talte forstandige ord
Han sagde "Lad os kaste guldterningen ombord
og se, hvem den største synd har gjort"
Tre gange guldterningen på tavlebordet randt
ud iblandt de søvalgte folk
Den første gang, den anden gang, den tredje ligeså
den terning for Hr. Peder faldt
"Skal jeg nu fortælle med sorg og besvær
hvor stor en synd, jeg har gjort?
Tre klostre har jeg røvet, en kirke har jeg brændt
18 piger har jeg elsket og forglemt
Hvis nogen af jer kommer levende i land
og min moder hun spørger efter mig
så sig da til hende at jeg sidder i Amsterdam
og drikker af det rødeste vin
Hvis nogen af jer kommer levende i land
og min kæreste spørger efter mig,
så sig da til hende at jeg ligger på havets bund
og bed hende gifte sig snart"
Så tog de Hr. Peder i hans guldlokked' hår
og svang ham ud overbord
Da Peder sank, begyndte skibet at gå
og vaje på bølgerne blå
Da Peder sank, begyndte skibet at gå
og vaje på bølgerne blå