.

Djævlens ni spørgsmål Lyrics

Jeg gik ud at spadsere en sildig aftenstund
Der mødte jeg en kæmpe, han var hæsselig og grum
Hans tale den var hård og ond i sinde
Jeg syntes at han vil mig overvinde
"Og hør du Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig
Ni spørgsmål dem skal du nu her besvare mig
Og enten skal du døden modtage
eller det skal gå dig vel i dine dage

Og sig mig, hvad er vel det rundeste hjul?
Og hvor fejrer man den f**reste jul?
Og hvad skinner hvidere end svanen?
Og hvad råber højere end tranen?"

"Ja, solen den er vel det rundeste hjul.
I Himlen der fejrer man den f**reste jul
Og månen skinner hvidere end svanen
Og tordenen råber højere end tranen"
"Så sig mig, hvad er vel den stærkeste bro
hvorunder står fiskene så herligt ud i flod?
Og hvad giver jorden sit klæde?
Og hvor finder død mand sit sæde?"

"Ja, isen den er vel den stærkeste bro
hvorunder står fiskene så herligt ud i flod.
Og sneen giver jorden sit klæde
I graven finder død mand sit sæde"
"Og hvad er vel mørkere end natten den grå?
Og hvad slår vel stærkere end lærkevinger små?
Og hvorhen går vejen den brede,
som menneskene vandrer ad med glæde?"

"Ja, tankerne er mørkere end natten den grå,
men hjertet slår stærkere end lærkevinger små.
Til Helvede går vejen den brede,
som menneskene vandrer ad med glæde"

"Så hør du, Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:
Ni spørgsmål dem har du nu her besvaret mig
Og du skal ikke døden modtage,
men det skal gå dig vel i dine dage"
Report lyrics