I barndommens lange og dunkle nat
Brænder små blinkende lygter
Som spor, af erindringen efterladt,
Mens hjertet fryser og flygter.
Her lyser din vildsomme kærlighed
Fortabt gennem tågede nætter,
Og alt hvad du siden elsked' og led
Har grænser som viljen sætter.
Den første sorg har et spinkelt skær
Som en tåre der skælver I rummet,
Kun den vil være dit hjerte nær,
Når alt anden sorg er forstummet.
Højt som en stjerne en vårlig nat
Brænder din barnlige lykke,
Du søgte den siden men fik kun fat
I dens flakkende sensommerskygge.
Og en eller anden kommer dig nær,
Men kan aldrig helt forstå dig,
For dit liv har du lagt under lygternes skær,
Og ingen skal siden nå dig.
Her lyser din vildsomme kærlighed
Fortabt gennem tågede nætter,
Og alt hvad du siden elsked' og led
Har grænser som viljen sætter.
Brænder små blinkende lygter
Som spor, af erindringen efterladt,
Mens hjertet fryser og flygter.
Her lyser din vildsomme kærlighed
Fortabt gennem tågede nætter,
Og alt hvad du siden elsked' og led
Har grænser som viljen sætter.
Den første sorg har et spinkelt skær
Som en tåre der skælver I rummet,
Kun den vil være dit hjerte nær,
Når alt anden sorg er forstummet.
Højt som en stjerne en vårlig nat
Brænder din barnlige lykke,
Du søgte den siden men fik kun fat
I dens flakkende sensommerskygge.
Og en eller anden kommer dig nær,
Men kan aldrig helt forstå dig,
For dit liv har du lagt under lygternes skær,
Og ingen skal siden nå dig.
Her lyser din vildsomme kærlighed
Fortabt gennem tågede nætter,
Og alt hvad du siden elsked' og led
Har grænser som viljen sætter.