Salme 192
1 Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!
3 Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.
4 Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?
6 Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!
7 Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837.
Mel.: C.Chr. Hoffman 1878. Th. Laub omkring 1890.
1 Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!
3 Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.
4 Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?
6 Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!
7 Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837.
Mel.: C.Chr. Hoffman 1878. Th. Laub omkring 1890.