Hold op med at skabe dig siger far til søn, hvad fanden er meningen knægt.
Jeg var byens bedste bokser inden du blev født, så tag lige og vis lidt respekt.
Byens bedste bokser vorherre bevares, vi er trætte af at høre hvad du var.
Du ligner et ubagt franskbrød som du sidder og hænger der.
Tror du ik jeg har set de billeder mor gemmer, af dig, talt ud i en ring?
Hvordan du ligger der og roder, på kanvassen, mens folk står og griner rundt omkring.
Det er almindeligt kendt blandt folk her i byen, at når du endelig vandt var det held.
Er det rigtigt når mor siger, at du ik var i stand til at binde dine boksehandsker selv?
Far læner sig frem og stirrer på mor, der strikker og stirrer på sit garn.
Hvad er det nu for noget, går i to og snakker, mens en anden må ta sin tørn.
Du skulle hellere fortælle ham hvor håbløs du var, da vi lært hinanden at kende.
Når du sku flå en fisk, sku du først ud og brække dig, se det var hva hans mor var for en.
Og gu når jeg tænker på hvad jeg ku ha fået, af gode patter og fastere kød.
Men fanden tog ved mig, jeg havde ondt af det med dig, så jeg tog dig af barmhjertighed.
Forstår du knægt, mor var svag og psykisk, det var noet hun fik fra sin far.
Hun gik folk på nerverne med sit vræleri, de kaldte hende pylre- Karen. jah...
Mor holder masken, hendes øjne er blanke, det er jul, hun vil helst holde fred.
Alligevel brænder der en djævel i hende, der må fyre trumfen af.
Hvad øgennavne angår og når knægten ska i skole, er han ikke til at drive derhen.
Så skyldes det måske at de har givet ham et navn, og det navn er taberens søn.
Far mærker hvordan det kribler i næsen, han skal ud af den her barak.
Som en gnu på savannen i hyænernes folk, kan han mærke det er nu han skal væk.
Udenfor på terassen er det koldt, det er nat, vi juler hvad rager det ham.
Han havde faktisk tænkt sig at holde sig ædru i år, men nu kan det være det samme.
Han p***** i sneen uden at holde ved og tænder en smøg i mens.
Han kigger på haven i hækkens silhouet, den her bette verden er hans.
Med det man har knoklet lige siden man var 17, men nu takker verdens løn.
Nu har man en knægt, der ik vil i skole, fordi de kalder ham taberens søn.
Der tændes lys i et vindue i boligkareen, jo vist et par gader herfra.
Tænk og flytte ind i den slags kasser, det er vel det man har minker til.
Han begynder at mindes da han selv voksede op, hvordan der var pylrerøve nok.
Hvad med en type som vejmandens Erik, jeg tror selv var det største pjok.
Han var dum til at regne, og dum til at skrive, i gymnastik var han bedst til at vræle.
Men han var god til at sladre, så nu er han i Føtex og lurer på om folk vil stjæle.
Og hvad med Jørgen der ikke måtte bokse for hans mor, fordi hun synes hans næse var så pæn.
Man kan sige at Jørgen aldrig blev taber, fordi han aldrig stak snotten frem.
Han kiggede over skulderen ind til de andre, for at sikre sig at han ikke bliver set.
Så stepper han og ruller og dukker for hug, som de hug der engang sendte ham ned.
Jo gu tabte han mere end han vandt dengang, men herregud det var ungdomspjat.
Men en ting er sikker, han gik aldrig baglæns som alle de andre skvat.
Knægten er hans, hun er også okay, i halvmørke stadigvæk køn.
om lidt vil han ind, han skal lige ryge færdig også vil han ellers lade som ingenting.
I morgen skal knægten fanden rasme i skole og taberen går med ham derhen.
Så knægten kan se at det er faktisk helt okay, at være ham de kalder taberens søn.
Jeg var byens bedste bokser inden du blev født, så tag lige og vis lidt respekt.
Byens bedste bokser vorherre bevares, vi er trætte af at høre hvad du var.
Du ligner et ubagt franskbrød som du sidder og hænger der.
Tror du ik jeg har set de billeder mor gemmer, af dig, talt ud i en ring?
Hvordan du ligger der og roder, på kanvassen, mens folk står og griner rundt omkring.
Det er almindeligt kendt blandt folk her i byen, at når du endelig vandt var det held.
Er det rigtigt når mor siger, at du ik var i stand til at binde dine boksehandsker selv?
Far læner sig frem og stirrer på mor, der strikker og stirrer på sit garn.
Hvad er det nu for noget, går i to og snakker, mens en anden må ta sin tørn.
Du skulle hellere fortælle ham hvor håbløs du var, da vi lært hinanden at kende.
Når du sku flå en fisk, sku du først ud og brække dig, se det var hva hans mor var for en.
Og gu når jeg tænker på hvad jeg ku ha fået, af gode patter og fastere kød.
Men fanden tog ved mig, jeg havde ondt af det med dig, så jeg tog dig af barmhjertighed.
Forstår du knægt, mor var svag og psykisk, det var noet hun fik fra sin far.
Hun gik folk på nerverne med sit vræleri, de kaldte hende pylre- Karen. jah...
Mor holder masken, hendes øjne er blanke, det er jul, hun vil helst holde fred.
Alligevel brænder der en djævel i hende, der må fyre trumfen af.
Hvad øgennavne angår og når knægten ska i skole, er han ikke til at drive derhen.
Så skyldes det måske at de har givet ham et navn, og det navn er taberens søn.
Far mærker hvordan det kribler i næsen, han skal ud af den her barak.
Som en gnu på savannen i hyænernes folk, kan han mærke det er nu han skal væk.
Udenfor på terassen er det koldt, det er nat, vi juler hvad rager det ham.
Han havde faktisk tænkt sig at holde sig ædru i år, men nu kan det være det samme.
Han p***** i sneen uden at holde ved og tænder en smøg i mens.
Han kigger på haven i hækkens silhouet, den her bette verden er hans.
Med det man har knoklet lige siden man var 17, men nu takker verdens løn.
Nu har man en knægt, der ik vil i skole, fordi de kalder ham taberens søn.
Der tændes lys i et vindue i boligkareen, jo vist et par gader herfra.
Tænk og flytte ind i den slags kasser, det er vel det man har minker til.
Han begynder at mindes da han selv voksede op, hvordan der var pylrerøve nok.
Hvad med en type som vejmandens Erik, jeg tror selv var det største pjok.
Han var dum til at regne, og dum til at skrive, i gymnastik var han bedst til at vræle.
Men han var god til at sladre, så nu er han i Føtex og lurer på om folk vil stjæle.
Og hvad med Jørgen der ikke måtte bokse for hans mor, fordi hun synes hans næse var så pæn.
Man kan sige at Jørgen aldrig blev taber, fordi han aldrig stak snotten frem.
Han kiggede over skulderen ind til de andre, for at sikre sig at han ikke bliver set.
Så stepper han og ruller og dukker for hug, som de hug der engang sendte ham ned.
Jo gu tabte han mere end han vandt dengang, men herregud det var ungdomspjat.
Men en ting er sikker, han gik aldrig baglæns som alle de andre skvat.
Knægten er hans, hun er også okay, i halvmørke stadigvæk køn.
om lidt vil han ind, han skal lige ryge færdig også vil han ellers lade som ingenting.
I morgen skal knægten fanden rasme i skole og taberen går med ham derhen.
Så knægten kan se at det er faktisk helt okay, at være ham de kalder taberens søn.