I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
l: lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår. :l
Alles hjerter vandt den lille,
som hun lå der mild og god,
l: bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod. :l
Og hun spørger da sin læge,
som ved hendes leje stod:
l: "Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god." :l
Lægen svarede den lille:
"Nej, mit bam, det knapt jeg tror,
l: men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor." :l
Pinsen kom med grønne skove,
blomsterklædt står mark og eng,
l: men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng. :l
Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
l: "Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?" :l
Lægen svarer ej den lille,
klapper hendes gyldne hår,
l: med en tåre i sit øje
vender han sig om og går. :l
I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud,
l: efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud. :l
hvor de hvide senge står,
l: lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår. :l
Alles hjerter vandt den lille,
som hun lå der mild og god,
l: bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod. :l
Og hun spørger da sin læge,
som ved hendes leje stod:
l: "Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god." :l
Lægen svarede den lille:
"Nej, mit bam, det knapt jeg tror,
l: men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor." :l
Pinsen kom med grønne skove,
blomsterklædt står mark og eng,
l: men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng. :l
Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
l: "Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?" :l
Lægen svarer ej den lille,
klapper hendes gyldne hår,
l: med en tåre i sit øje
vender han sig om og går. :l
I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud,
l: efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud. :l