lad mig tage dig tilbage bare i en af mine vers
og fortælle om 1979
de kaldte min far for en n***** og min mor for en n*****elsker
men mig og min søster gjorde alt for ikke at høre efter
der var så meget kærlighed i mit hjem
at jeg var p***eligeglad med hvad de sagde når jeg gik ud igen
selvom jeg var lille vidste jeg godt hvad der skete
kunne bare ikke forstå hvorfor min hudfarve var et problem.
det satte tanker i gang
jeg ville ikke være en kvitter
det er det samme drive som jeg stadig har i mig
jeg er så glad for at jeg ikke er fyldt med had
når de stod og spraked på mig
da de lige havde stjålet min mad
hvad du ik dør af gør dig stærkere
jeg er her stadig
gennem alle de ting livet har lært mig
men en dag er jeg borte med blæsten
men jeg lever videre
så længe du spoler tilbage i teksten
(mellemspil, og desuden er Johnson for SEJ! Yo yo, Villads kaster shots ud!)
tiden skulle hele alle sår
men der er gået så mange år
at jeg tvivler på at jeg glemmer det lort
det er hårdt at se ens far gå bort
det ville jeg aldrig glemme
for hver gang jeg kigger mig i spejlet ser jeg ham igen
jeg gad fandeme godt skrue tiden tilbage
så jeg kunne sige til at ham at han ikke skulle tage afsted den dag
men det kan jeg ik, så jeg ruller en pind
tårerne triller igen
når jeg tænker på mine venner
ah s***, den stroebror jeg aldrig havde
med et hjerte af guld tog ud mig ind og viste mig byen
og lærte mig gaden
jeg hælder sprutten ud og krummer tæer
og kigger på mine tatoveringer
der består af alt det jeg har kært
tænker på mine homies og håber det går dem godt
for nogle gang er livet bare f*****
men i skal ik gi op
op på hesten når den "bitness????" MAYN!
skriv dig selv på listen
for før du ved det er du borte med blæsten
og fortælle om 1979
de kaldte min far for en n***** og min mor for en n*****elsker
men mig og min søster gjorde alt for ikke at høre efter
der var så meget kærlighed i mit hjem
at jeg var p***eligeglad med hvad de sagde når jeg gik ud igen
selvom jeg var lille vidste jeg godt hvad der skete
kunne bare ikke forstå hvorfor min hudfarve var et problem.
det satte tanker i gang
jeg ville ikke være en kvitter
det er det samme drive som jeg stadig har i mig
jeg er så glad for at jeg ikke er fyldt med had
når de stod og spraked på mig
da de lige havde stjålet min mad
hvad du ik dør af gør dig stærkere
jeg er her stadig
gennem alle de ting livet har lært mig
men en dag er jeg borte med blæsten
men jeg lever videre
så længe du spoler tilbage i teksten
(mellemspil, og desuden er Johnson for SEJ! Yo yo, Villads kaster shots ud!)
tiden skulle hele alle sår
men der er gået så mange år
at jeg tvivler på at jeg glemmer det lort
det er hårdt at se ens far gå bort
det ville jeg aldrig glemme
for hver gang jeg kigger mig i spejlet ser jeg ham igen
jeg gad fandeme godt skrue tiden tilbage
så jeg kunne sige til at ham at han ikke skulle tage afsted den dag
men det kan jeg ik, så jeg ruller en pind
tårerne triller igen
når jeg tænker på mine venner
ah s***, den stroebror jeg aldrig havde
med et hjerte af guld tog ud mig ind og viste mig byen
og lærte mig gaden
jeg hælder sprutten ud og krummer tæer
og kigger på mine tatoveringer
der består af alt det jeg har kært
tænker på mine homies og håber det går dem godt
for nogle gang er livet bare f*****
men i skal ik gi op
op på hesten når den "bitness????" MAYN!
skriv dig selv på listen
for før du ved det er du borte med blæsten