[Chorus]
For evigt mærket en del af hjertet
Vil altid føles hul
Du prøver' gemme det du vil glemme det
Ved at holde det skjult
Men jeg kan høre dig og forsøger bare
På at synge din blues
For du en sommerfugl så spred dine vinger ud
[Verse 1]
Slaget rammer hendes kind lammer hendes sind
For hun havde aldrig nogensinde troet han ville slå hende igen
Nu er hun paralyseret ude af stand til at reagere
Hendes mands dominans gør hende tam og dresseret
Underkuet følelsen brænder under huden
Sjælen skriger hun er i åndeligt underskud
Knust samler hun skårene fra det krus
Han smadrede på vej ud af det her hus bygget på blues
Hun ser spørgsmålstegn i sin drengs øjne
Skal hun fortælle ham sandheden eller fylde ham med løgne
Hun gør det sidste for det' klart det nemmeste
Overbevist om at drengen nok ska' glemme det
Men forgæves hendes ansigt er alt for hævet
Og det er ikke første gang hun er blevet tævet
Men hun lader som om intet er hændt
For snart er klokken fem så kommer han hjem igen
[Chorus]
[Verse 2]
Jeg har forsøgt men nogle ting kan ik' forklares
De skal erfares før de åbenbares
Man må gi' folk den tid det tar'
Før de er parate og åbne for alle de gode råd man har
Desværre er hendes selvværd bedøvet
Hun ligger ned i støvet er usikker ked og bedrøvet
Hun har vænnet sig til at være underdanig
Hans ord smælder når han skælder
Men hun smiler som sædvanlig
Kan gemme sit hjerte men ikke de grå hår
Og dybe rynker der bekræfter hendes sorg
Dette spejlbillede gør hun ikke længere kan lyve
Hun må bryde skallen bruge sine vinger så hun ka' flyve
[Chorus]
[Bridge]
Du må ik' gi' op og du må ik' sige stop
Så rejs dig blot det går jo nok
Du må ik' gi' op og du må ik' sige stop
Så rejs dig blot det går jo nok
Du ved jo godt hvad der skal til
[Verse 3]
Hun går ikke længere i blinde nu
Er en anden kvinde nu
Med gejsten og lysten til at vinde nu
Og hun stråler der' ingen mand der råber
Er ik' længere begrænset ka' ik' længere bremses
Står ikke længere det samme sted hun er kommet videre
Selvom mindet til tider stadig springer frem og bider
For hendes kamp har været stor det har sat sine spor
Jeg er hendes førstefødte hun er min mor !
[Chorus]
For evigt mærket en del af hjertet
Vil altid føles hul
Du prøver' gemme det du vil glemme det
Ved at holde det skjult
Men jeg kan høre dig og forsøger bare
På at synge din blues
For du en sommerfugl så spred dine vinger ud
[Verse 1]
Slaget rammer hendes kind lammer hendes sind
For hun havde aldrig nogensinde troet han ville slå hende igen
Nu er hun paralyseret ude af stand til at reagere
Hendes mands dominans gør hende tam og dresseret
Underkuet følelsen brænder under huden
Sjælen skriger hun er i åndeligt underskud
Knust samler hun skårene fra det krus
Han smadrede på vej ud af det her hus bygget på blues
Hun ser spørgsmålstegn i sin drengs øjne
Skal hun fortælle ham sandheden eller fylde ham med løgne
Hun gør det sidste for det' klart det nemmeste
Overbevist om at drengen nok ska' glemme det
Men forgæves hendes ansigt er alt for hævet
Og det er ikke første gang hun er blevet tævet
Men hun lader som om intet er hændt
For snart er klokken fem så kommer han hjem igen
[Chorus]
[Verse 2]
Jeg har forsøgt men nogle ting kan ik' forklares
De skal erfares før de åbenbares
Man må gi' folk den tid det tar'
Før de er parate og åbne for alle de gode råd man har
Desværre er hendes selvværd bedøvet
Hun ligger ned i støvet er usikker ked og bedrøvet
Hun har vænnet sig til at være underdanig
Hans ord smælder når han skælder
Men hun smiler som sædvanlig
Kan gemme sit hjerte men ikke de grå hår
Og dybe rynker der bekræfter hendes sorg
Dette spejlbillede gør hun ikke længere kan lyve
Hun må bryde skallen bruge sine vinger så hun ka' flyve
[Chorus]
[Bridge]
Du må ik' gi' op og du må ik' sige stop
Så rejs dig blot det går jo nok
Du må ik' gi' op og du må ik' sige stop
Så rejs dig blot det går jo nok
Du ved jo godt hvad der skal til
[Verse 3]
Hun går ikke længere i blinde nu
Er en anden kvinde nu
Med gejsten og lysten til at vinde nu
Og hun stråler der' ingen mand der råber
Er ik' længere begrænset ka' ik' længere bremses
Står ikke længere det samme sted hun er kommet videre
Selvom mindet til tider stadig springer frem og bider
For hendes kamp har været stor det har sat sine spor
Jeg er hendes førstefødte hun er min mor !
[Chorus]